tirsdag den 26. april 2011

Awesome ny ankommet danske ting!!!

1) Spray deodorant (man kan ikke få normale deodoranter herovre?? :S)
2) Lakridser (og andet lækkert dansk slik)
3) Påskeæg med marcipan
4) Rugbrødsblandinger
5) Makrel i tomat
6) Knorr Béarnaise sovs
7) Stine

Naturligvis i helt tilfældig rækkefølge!

torsdag den 21. april 2011

Some action in the sunset - Reflektion over at sf kan være et farligt sted

Jeg ved ikke, om jeg har skrevet det før, men vi bor 4 piger i vores lejlighed. Og lige pt. har vi kvindefald eftersom Stine er i DK. Og så kl 3 forleden nat vågner jeg ved, at det ringer på døren. Lidt efter hører jeg stemmer og råben, og jeg beslutter at stå op og finde ud af, hvad der foregår. Et par minutter senere står vi alle tre piger, skræmte og søvndrukne og lytter ved vores hoveddør. Vores landlord Jake står ved vores hovedport og skændes med en random fyr, der står og råber og ryster i porten for at komme ind - han vil simpelthen ikke gå. Efter flere trusler ender det med, at Jake ringer til politiet. (Vi bor heldigvis således, at der først er en port man skal ind af med en nøgle (eller blive buzzet ind), og så en anden nøgle til vores hoveddør.)
Alt imens en politibil 5 minutter senere ankommer, står vi stadig ovenpå og forsøger at følge med i, hvad der foregår. Ingen af os er modige nok til at gå nedenunder. En tanke bliver ved med at fare gennem mit hoved: What if he has a gun?  Efter laaaang tid får politiet overtalt den tilsyneladende hjemløse, fulde og stofpåvirket mand til at gå sin vej, og resten af natten cirkulerer de omkring vores gade i Sunset nabolaget. Jake kommer op og forklare os situationen.. eller hvad der nu kan forklares... Han aner ikke hvem manden er, eller hvorfor han valgte at ringe på vores dør, men en ting er sikkert, vi skal ikke lukke ham ind, hvis han kommer tilbage igen. Måske er jeg en kylling, men jeg falder ikke i søvn igen før efter kl. 6 om morgenen. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg følte ikke ligefrem, at vi var i nogen form for fare. Men der er så mange freaks herovre, og man ved aldrig hvad de kan finde på!

Vi er også rimelig overbevidste om, at den anden side af vores gade bliver benyttet til at forhandle stoffer. For det første er det en rimelig gusten udseende bygning, som eftersigende er en skole for unge med problemer. For det andet så hænger der et par gummisko i el-ledning, som åbenbart skulle signalere, at det er et sted, hvor man kan købe stoffer. For det tredje så går der altid de samme mennesker frem og tilbage foran bygningen. En mand har sin daglige rutine der mellem 9-13, hvor han bare går frem og tilbage og ryger cigaretter. Og vi ved hvert fald, at vores nabo er hyppig hash forbruger. Men det er nu rimelig standart i SF. Hanna er overbevidst om, at hun i sidste uge så en sort fyr ligge en pose bag en busk, hvorefter han sendte hende et advarende blik.

Og så sent som i sidste uge fortalte Katrine mig om 3 norske turister, der var blevet overfaldet med kniv midt om natten i Tenderloin. Det er også et rimelig dumt kvarter at gå rundt i midt om natten, men det er historier som disse, hvor det lige pludselig går op for en, at det virkelig er en storby, man bor i - både på godt og ondt.

Jeg vælger at slutte dette indlæg med en negativ feeling, men jeg vil bemærke, at ja her er mange underlige og til tider skræmmende personligheder. Men det er, hvad der sker, når man er samlet så mange mennesker i en by. Og som man siger, freaks tiltrækker freaks - maybe I'm a freak;) Michelle

mandag den 18. april 2011

SF just rocked my world.. i form af et vaske ægte jordskælv!

Jeg har nu oplevet mit første jordskælv. Med en magnitude på 3.8 kan jeg nu krydse det punkt af på min "must try when in SF" liste. Det varede ikke længere end 5 sekunder og det føltes mest som, når et fly lander. Men jeg sad ikke i et fly men i vores spisestue og mærkede og kunne se at huset rystede. Exciting!!! Og jeg blev lige informeret om at det er årsdagen for det alt ødelæggende jordskælv i SF år 1906 - Det er noget af et tilfælde!

Plus SF state har været uden strøm hele dagen, så nu er alle timer aflyst. Endvidere skulle der pga. jordskævlet være et gas leak i skolens kantinen, så SF State kan vist godt karakteriseres som værende usikker grund i dag. Som en fornuftig studerende bør man udnytte dette ved at få lavet nogle fortabte lektier... men jeg tror i stedet, jeg vil fejre mit jordskælv og det faktum at jeg ikke skal have time i aften fra 18-21:)

onsdag den 13. april 2011

Facebook, Stanford, Mystik og sightseeing

Advarsel: Dette er en lang smøre, så hvis du kun har kort tid, så bare kig på billederne:)


Dette har været en fantastisk weekend, mest af alt fordi jeg slet ikke har lavet nogle lektier. Der har sikkert været nok at lave, de er bare blevet skubbet i baggrunden, og i stedet havde jeg viet hele weekenden til morskab.


Morskab #1: Fredag var vi i Palo Alto for at besøge Facebooks hovedkvarter. Eventen var blevet arrangeret af IEEC vores studenter gruppe på skolen. Billetterne til denne event var blevet udsolgt på 45 minutter, og vi taler altså 50 billetter. Så man kan roligt sige, det var en populær tur. Og det levede da også op til forventninger. Facebook er jo den ultimative arbejdsplads. Kæmpe åbne lokaler med skrivebord over det hele, hvor kommunikationen kan flyde frit, fordi der som sådan ikke er nogle hierakier. De har diverse adspredelses muligheder på deres arbejdsplads, og de bliver udnyttet til fulde. Man kan lige nuppe en omgang guitarhero eller spise en lækker frokost. Mulighederne er uendelige, fordi filosofien er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, det er sådan, man får de gode ideer. På vores tur rundt fik vi et lille indblik i den afslappede stemning. Og det var ikke nogen overraskelse, at stort set samtlige computerskærme var åbne på facebook...
Som toppen på kransekagen mens vi står udenfor ved deres basketball bane, kommer selveste Mark Zuckerberg gående. Der gik et kæmpe sus igennem vores gruppe. Alle vente sig om og ignorerede vores tourguide og fokuserede i stedet deres opmærksomhed på dette lille individ. 26 år gammel, klædt i kedelig grå t-shirt, jeans og sneakers... ikke just hvad man forventer af en person, der har opnået, hvad han allerede har opnået. Time Magazine Person of the year 2010, for slet ikke at forglemme alle de penge, han har stående på sin bankkonto. Hvis det var mig stod den helt klart på shopping, men det lignede ikke ligefrem, han havde været afsted. Vores guide fortalte os, at det var lige før, han ikke havde taget slips og jakkesæt på, da Præsident Obama var på besøg tidligere. Men world leader trumfer alligevel mange millionær og opfinder af verdensomspændende social network. Alt i alt lignede han en almindelig genert nørd - nothing special really.. Men der er jo bare lige den ting, at det er han faktisk, noget helt specielt:)
Så det var måske ikke helt tilladt at tage billeder, men det lykkedes alligevel en i blandt os at få sneget sig til et lille snapshot, som nu er blevet delt til alle via facebook. Gad vide hvor længe der går, før Mark sletter det.. Eller tagger sig selv.. Det ville da give udtryk for, at manden har humor, selvom han har dårlig tøjstil:)

Morsomhed #2: Stanford University! Facebook hovedkvarteret ligger 10 minutters gang fra Stanford, så vi tilbragte eftermiddagen der. Og jeg ville virkelig ønske, jeg havde pengene til at læse sådan et sted. Desværre koster det omkring $45,000 pr. år, hvilket er ufattelig mange penge, så jeg forstår slet ikke, at unge studerende kan have råd til det. Men det er trods alt en af de mest prestigsfyldte skoler i USA. Selve campus var fantastisk smukt, det lignede mere en romersk/italiensk by end en skole. Og de studerende jeg kort stødte på virkede ud af til mere modne og fornuftige fremfor de dovne amerikanere, vi er på hold med. (Sidebemærkning: Hvordan er det muligt for jeg og Stine at få straight A's i et fag som Human Ressource Management på graduate niveau, hvorimod amerikanerne i vores gruppe får B og C? Ikke at jeg beklager mig, men niveauet er en del lavere herovre. Tilbragte sidste søndag med at skrive et engelsk essay om the American Dream - hello gymnasie niveau. Jeg lyder snobbet, når jeg siger sådan, men det skal simpelthen opleves, for at man kan forstå, hvad jeg mener..)
Eller også skal man bare score en stanford studerende, de må være både intelligente og rige.. hehe.. Jeg blev faktisk taget for at være stanford studerende. Da jeg havde købt en cafe Latte og stod og fyldte sukker i den (yes I still need it), spurgte en studerende mig, om jeg mente, vi kunne smugle vores kaffekrus ind i biblioteket uden at blive opdaget - Yay - jeg var stolt:) (jajaja, det er altså de små glæder i livet der tæller...) Alt i alt kunne jeg konkluderede, at SF State er en sørgelig undskyldning af et universitet at være... hvert fald når man sammenligner med et som Stanford!


Morsomhed #3: Mystery spot i Santa Cruz. Lørdag stod den på roadtrip med IEEC til Santa Cruz, hvor jeg havde været med til at arrangere turen. Vi besøgte et sted kaldet Mystery spot, som virkelig var mystisk. Det er svært at forklare, men det er ligesom, tyngdekraften er anderledes der. F.eks. hvis man står ret op, så hælder man faktisk helt vildt. Det ser sygt ud, og det føles ligeså. Man blev helt svimmel og fik næsten kvalme (lidt som at være køresyg). Man have svært ved at bevæge sig rundt - lidt som at være fuld, bare uden at have indtaget alkohol. Billederne blev ikke så gode, men de viser lidt, hvad jeg mener. Det var virkelig underligt. Selve Santa Cruz boardwalken var lidt af en skuffelse, så det gider jeg ikke bruge plads på at fortælle om.
Jeg og Stine står almindeligt på bord (troede vi) men i virkeligheden står vi helt skævt. Det var virkelig skørt.
Og Andy hænger helt skævt her. Men også kig på folks ben i baggrunden, de hælder helt forkert.


Like I said - Crazy!
Videoen nedenfor viser lidt mere hvor skørt det hele var:


Morsomhed #4: Bilerne vi havde lejet til Santa Cruz turen, fik vi lov at beholde om søndagen også (gratis!!!), så derfor besluttede vi, at den stod på lidt SF sightseeing. Så med Sara på bagsædet kørte vi til Sausalito, som er en lille hyggelig by, der ligger på den anden side af Golden Gate Bridge. Her nød vi solen, en is og udsigten over til SF skyline. Og jeg synes stadig, at broen er utrolig smuk:)


Jeg kan stadig ikke tro, at jeg virkelig bor her!











Derefter kørte vi til Lombard Street - the crookedest street in the world. Men udfordringen lå mere i at komme til toppen af bakken, så vi kunne køre ned at Lombard. SF er jo bygget på masser af bakker, og den vi skulle op af for at nå vores turist mål var noget nervepirrende. Jeg forsøgte at tage et billede fra passagersædet -->
Men til toppen kom vi. Og så fik vi da den ægte turist oplevelse med!










På vej ned a Lombard Street


Sådan ser den ud fra the Coit Tower. Rimelig cool, right!?
Nu vil jeg standse min monolog og vende min opmærksomhed mod en ny slags Ben & Jerry's, som jeg (u)heldigvis kom til at købe i SafeWay i dag. Den hedder "Phish food": Chocolate ice Cream with Gooey Marshmallow, Caramel swirls & fudge fish. Yes I know it sounds awesome!! De kan hvert fald finde ud af at lave is amerikanerne - Jeg kommer nok hjem nogle kilo tungere, men det er det hele værd.. :P
TTYL Michelle (yes jeg prøver at lære det fancy sms sprog, de benytter sig af herovre..)

mandag den 11. april 2011

Listen, der burde være nem at lave...

Jeg er lidt i chok her. Jeg sad og ville skrive en liste til Stine over ting, hun skulle bringe med sig tilbage fra Danmark og det eneste jeg kunne komme på var: 1)Påskeæg 2)Saltlakrids  3)Knorr og 4)Rugbrødsblandinger.. Kan det virkelig passe, at der ikke er andet at savne ved Danmark (af faktiske ting, der kan pakkes ned i en kuffert..) Der er selvfølgelig også leverpostej, grillpølser og ostehapser, men det kan desværre ikke holde til en længere flyvetur... Men that's it.. Hmm.. Tilpasning til ny livsstil? Er jeg virkelig blevet så van til den amerikanske etikette, at jeg har glemt de gode ting ved Danmark? skræmmende!! Men jeg ville nu give mange bøtter af B&J for en pose piratos eller en skive rund ost...

onsdag den 6. april 2011

Genbrug og lakridser

Jeg  er efterhånden ved at være mere og mere en ægte San Franciscaner, fordi i går tog jeg min første ting fra gaden!! Okay, hvad mener jeg så med det? Det er normen her i byen at de ting man ønsker at smide ud, men som man mener andre folk kan få glæde af, sætter man på gaden. Og sansynligvis kommer der en og samle tingene op. Det er det ultimative genbrugssystem! :) Det er normalt i gadebilledet, at støde på madresser, stole og kasser med diverse ting og sager. En dag var jeg lige ved at hoppe af munien, (bussen) fordi jeg så en støvsuger på et gadehjørne, den vi har kan ikke rigtig finde ud af at suge længere.
Men hvad var det så for en ting jeg samlede op i går aftes...? Der stod et par skistøvler, som jeg kraftigt overvejede at tage med, men Stine pointerede at dem ville jeg aldrig kunne få med hjem igen, så dem lod jo stå til en anden heldig finder. MEN jeg tog 2 grise figurere med hjem! Jeg har ikke helt regnet deres funktion ud endnu, men de pynter fint inde i stuen. Og de fik Kathrine til at grine, da jeg begejstret kom ind af døren med dem.
Igen idag er der study abroad fair på skolen, så vi skal over og viser de danske farver og reklamere for -,hvor awesome Danmark og ASB er. I går endte det med at en svensk fyr spiste alle vores lakridser (og jeg spiste nok også nogle stykker lakridser).  Jeg savner lakridser!! Hint hint!:)

lørdag den 2. april 2011

Shopping tur i the Mission med Sara og Stine.

1. ekspedient: Are you girls from Ireland?
Us: No, we are from Denmark
2. ekspedient: They said they were Danish, They are Danish, you know... (kort pause) So do you speak South African?
Us: No.......
2. ekspedient: Arhh okay, but there is a lot of Dutch people, who goes to South Africa....

åhhh Amerika, for satan da!!!!

fredag den 1. april 2011

Springbreak - Vegas!!

Så skete det endelig. Efter flere ugers intensiv studerende og midterms oprandt dagen, hvor mit vækkeur ringede klokken 3 om natten for at huske os på at vores flyafgang var lige om hjørnet. Klokken 6.10 sad jeg i flyet med min buddy Stine og 1 time senere viste Las Vegas Strippen sig for os. Selv i mange tusind meters højde kunne man se at denne by ikke var for nybegyndere, og vi var helt sikkert klar til at tage udfordringen op. At forlade Kolde, regnfulde San Francisco til fordel for Las Vegas for at fejre Sara's fødselsdag var absolut ikke noget problem for os!! Vegas er den mest specielle og kunstige by i hele verden, og det er simpelthen genialt!








Med vores kufferter trækkende efter os og stadig en smule gabende fandt vi vej gennem et kæmpe casino til vores tårn (lol), hvor vi skulle bo de næste 4 dage.
Lækre desserter!!
Sara åbnede hotel døren en smule søvndrukken og tømmermænds ramt, og vi faldt hende om halsen til det første af mange fødselsdags knus. Gruppen var samlet af 4 dejlige piger (Sara, Cathrine, Stine og jeg) og hvilken bedre måde at starte det hele på end med en ordentlig omgang brunch Buffet på Bellagio. Vi endte med at tilbringe 3 timer der (man skal jo have noget for pengene :P) og en familie far havde bemærket vores udholdenhed og han forlod restauranten med en kommentar om at han var meget imponeret over at vi blev ved med at spise. Men maden var lækker, og vi var kommet på et strategisk godt tidspunkt, der gjorde at vi første havde fuld adgang til morgenmads buffeten som så blev afløst af frokost buffetten. Mmm..




Getting ready!



Efter at have tilbragt dagen med lækker solskin og shopping havde vi en fantastisk fødselsdags aften i vente. Vi spiste den dejligste middag på et tapas sted, hvorefter vi begav os afsted for at finde et passende dansested. Og der gik ikke længe før vi blev tilbudt (gratis selvfølgelig) VIP treatment og fri champagne på EVE (Eva Langorias - desperate housewives - natklub). Det var en fantastisk aften - Sara fik den perfekte fødselsdag:)



Lyserøde bobler!
For at være ærlig så forløb lørdag og søndag stort set lige sådan. Lækker mad, shopping, sightseeing, fest  og alkohol. Dog var søndag lidt ekstra speciel fordi vi om dagen havde mødt en pige, som havde fået os på VIP gæsteliste til XS. Den fedeste natklub i Vegas. Så vi ankom til klubben med højt humør og højtløftet hoved, hvorefter dørmanden fortalte os, at vi skulle stille os ned bagerst i køen. Det blev vi en del utilfredse med eftersom køen var den længste kø jeg nogensinde har set. (It just kept going!!) Og vi var blevet lovet VIP treatment = springe køen over, gratis indgang og drinks. Stemningen i køen var dog god, men vores glæde var ikke til at skjule, da en fyr med et clipboard kom hen til os noterede noget på sin liste og derefter ledte os ud af køen, hele vejen ned langs den til klubbens indgang, hvor vi gik lige ind. Sjældent har jeg følt mig så sej!! OG det var et megaa fedt sted!!






Næste morgen med kæmpe tømmermænd sagde Stine og Jeg farvel til de andre piger. De skulle hjem til SF og på arbejde, hvorimod vi lejede en bil og kørte ad route 66 til Grand Canyon, som var rigtig smuk. Nu er vi tilbage i SF og har stadig ferie. Desværre har vi lige 2 essays der skal skrives inden mandag aften. Jeg ville ønske, man kunne opleve alt der her uden at skulle bekymre sig om lektier også. Well det var en lille update - godnat herfra!