Some action in the sunset - Reflektion over at sf kan være et farligt sted

Jeg ved ikke, om jeg har skrevet det før, men vi bor 4 piger i vores lejlighed. Og lige pt. har vi kvindefald eftersom Stine er i DK. Og så kl 3 forleden nat vågner jeg ved, at det ringer på døren. Lidt efter hører jeg stemmer og råben, og jeg beslutter at stå op og finde ud af, hvad der foregår. Et par minutter senere står vi alle tre piger, skræmte og søvndrukne og lytter ved vores hoveddør. Vores landlord Jake står ved vores hovedport og skændes med en random fyr, der står og råber og ryster i porten for at komme ind - han vil simpelthen ikke gå. Efter flere trusler ender det med, at Jake ringer til politiet. (Vi bor heldigvis således, at der først er en port man skal ind af med en nøgle (eller blive buzzet ind), og så en anden nøgle til vores hoveddør.)
Alt imens en politibil 5 minutter senere ankommer, står vi stadig ovenpå og forsøger at følge med i, hvad der foregår. Ingen af os er modige nok til at gå nedenunder. En tanke bliver ved med at fare gennem mit hoved: What if he has a gun?  Efter laaaang tid får politiet overtalt den tilsyneladende hjemløse, fulde og stofpåvirket mand til at gå sin vej, og resten af natten cirkulerer de omkring vores gade i Sunset nabolaget. Jake kommer op og forklare os situationen.. eller hvad der nu kan forklares... Han aner ikke hvem manden er, eller hvorfor han valgte at ringe på vores dør, men en ting er sikkert, vi skal ikke lukke ham ind, hvis han kommer tilbage igen. Måske er jeg en kylling, men jeg falder ikke i søvn igen før efter kl. 6 om morgenen. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg følte ikke ligefrem, at vi var i nogen form for fare. Men der er så mange freaks herovre, og man ved aldrig hvad de kan finde på!

Vi er også rimelig overbevidste om, at den anden side af vores gade bliver benyttet til at forhandle stoffer. For det første er det en rimelig gusten udseende bygning, som eftersigende er en skole for unge med problemer. For det andet så hænger der et par gummisko i el-ledning, som åbenbart skulle signalere, at det er et sted, hvor man kan købe stoffer. For det tredje så går der altid de samme mennesker frem og tilbage foran bygningen. En mand har sin daglige rutine der mellem 9-13, hvor han bare går frem og tilbage og ryger cigaretter. Og vi ved hvert fald, at vores nabo er hyppig hash forbruger. Men det er nu rimelig standart i SF. Hanna er overbevidst om, at hun i sidste uge så en sort fyr ligge en pose bag en busk, hvorefter han sendte hende et advarende blik.

Og så sent som i sidste uge fortalte Katrine mig om 3 norske turister, der var blevet overfaldet med kniv midt om natten i Tenderloin. Det er også et rimelig dumt kvarter at gå rundt i midt om natten, men det er historier som disse, hvor det lige pludselig går op for en, at det virkelig er en storby, man bor i - både på godt og ondt.

Jeg vælger at slutte dette indlæg med en negativ feeling, men jeg vil bemærke, at ja her er mange underlige og til tider skræmmende personligheder. Men det er, hvad der sker, når man er samlet så mange mennesker i en by. Og som man siger, freaks tiltrækker freaks - maybe I'm a freak;) Michelle