2 ugers jubilærum med SF:)

Da vi kom hjem torsdag nat efter pint-night, havde tågen endnu engang sneget sig ind over San Francisco og især vores område - Sunset. Men tågen har sin helt egen charme, der bare passer perfekt til San Francisco, så det gør ikke noget. Især om natten og i lyset fra de mange gadelygter, så giver det en helt bestemt stemning, som er svær at beskrive. Jeg vil prøve at huske og tage et billede næste gang - it's pretty. 
Pint-night havde fundet sted på en bar nede i centrum, der var en blanding af et kunstgalleri og en bar. Det føltes lidt som om man var til en reception, og det var lidt ærgeligt, at stedet skulle ligge en dæmper på stemningen. Når man i forvejen var træt efter en lang skole dag, så skal der altså en god stemning og en god blanding af alkohol og musik til at få en i gang. Vi fik et lift hjem, da baren lukkede ved 1 tiden, så det var dejligt!
Og jeg ved ikke hvad der sker for SF, men er flere gange blevet "antastet" af random guys (young and oldies), der skal fyrer en eller anden kommentar af. Den sjoveste jeg husker lød noget lignende: "Oh are you a model, if you do a serious face, you are a model, can you do a serious face now please?"- Øhm neeej!? Det har jeg ikke lige prøvet før. Men jeg tager da glædeligt imod al den smiger jeg kan få..

I morges vågnede vi så til den første dag, hvor der ikke har været høj solskin! Det var yderst trist, nu hvor man lige havde vænnet sig til det dejlige forårs/sommervejr. Men jeg vil tro, at vejret herovre stadig er meget bedre end hjemme i lille DK! 
I morgen står den på officier møde på skolen, en tur i chinatown for at købe billig frugt og grøntsager og en bytur om aftenen i mission district. Som de fleste er bekendt skal DK spiller finalen mod Frankrig søndag, så den kamp vil vi finde en måde at følge på fordi Hanna (mine ene roommate) er fransk. Så der bliver lidt kamp der - please lad DK vinde!!! Senere søndag har Jake (vores landlord) lovet at køre os i IKEA, så vi kan få købt nogle ting til lejligheden. Og så laver Kathrine nogle specielle norske/amerikanske boller, som vi skal have til dessert om aftenen. Forhåbentligt kommer nogle af vores skolebøger snart så vi kan begynde at lave lektier... ellers er det godt nok ærgeligt... 

That's really rad!

Okay, vi er nu startet i skole, og det er noget af en blandet oplevelse. I dag har været en rigtig lorte dag, fordi stort set alt er gået galt. Højdepunktet har været, at vi kun ventede på bussen i 2 minutter, da vi skulle hjem fra skolen, ellers har det været meget op ad bakke. Det skyldes allermest, at vi er ved at være rimelig fucked i forhold til vores fag. Hjemmefra havde vi meldt os til 4 classes, som vi var sikker på at få. (San Francisco, Argumentation and debate, U.S. Foreign Policy og Internation Human Ressource Management) Men eftersom ASB forlanger, at vi tager 5 (svarende til 30 ECTS), måtte vi for alvor kaste os ud i den amerikanske skole kultur. Dette betyder, at man crasher classes, som man ikke er optaget på. Man skal så at sige tigge læren om at optage en på sit hold, fordi man finder det så spændende/relevant etc etc. Vi var blevet informeret om, at fordi vi var udvekslingsstudenter, burde dette ikke være et større problem, når vi adressered læreren med vores forvirrede ansigter og tydelige accent. Stine havde tænkt meget over dette, så da vi adressered professoren til vores første class crash, slog hun over i den sygeste franske accent, som fik mig til at føle mig som værende yderst veltalende på engelsk. (Og det er jeg normalt ikke i forhold til Stine, hun har den fineste britiske accent) Men trods hendes underholdende forsøg, hjalp det os ikke rigtig. Indtil videre har holdene været fyldt til bristepunktet, og de fleste elever har været på venteliste til disse hold og er dermed før os i køen, hvilket vi ikke var blevet informeret om var en mulighed for os også at gøre. Og nu er det for sent at melde sig på ventelister - great. Oh well, i morgen prøver vi så at crashe vores tredje fag, så kryds venligst finger for os og faget Electronic media and social justice 1. Jep det lyder lidt tørt, men vi er ved at være desperate:)
Dertil kommer der endnu forhindring i forhold til vores fag San Francisco. Det er umiddelbart et rimelig cool og afslappet fag (red. nemt), hvilket bestemt ikke gør noget. Men ASB er ikke kendt for at være særlig fleksible, så vi er lidt bange for, at vi ikke kan få det godkendt. Lad mig male et billede for jer af vores 1. time i dette fag: "I want this class to be fun, you know, were are her sooo early (9.35), so it needs to be fun, because school is expensive so it should be fun, right guys?!"  - citat Dr. Thomas klædt i baggyjeans tilhørende keyhanger, rødternet skjorte, neon grøn kasket omvendt på hovedet, næsten fuldskæg og en stor starbucks i hånden. De sidste 40 minutter af timen brugte han på at spille underligt moderne musik fra San Francisco på det mest underlige musik apperat, jeg har set, alt imens han konstant sagde "That's rad". Fyren havde stil, men han var professor, det var lidt surealistisk og næppe noget, der havde gået i DK. Vi havde ellers regnet med, at graden af formalitet ville være langt højere herovre end derhjemme, men der tog vi fejl. 


Alt det her med fagene har kørt os lidt ned, vi føler os en smule fortvivlede og opgivende. Det er mest tanken om, at hvis vi ikke får nok fag herovre, er vi nødt til at tage ekstra fag, når vi kommer tilbage til DK igen, og det er jo heller ikke en ideel situation. Men som sagt, så prøver vi igen i morgen, og håber det giver pote. Dagen har også været træls pga. andre små ting, men de virker lidt latterlige at uddybe her. Men når man står i situationen, og oplever afslag på afslag er det ofte de små ting, der slår en endnu mere ud. 

Nu har jeg skrevet en hel masse negativt, men det er lige den sinds tilstand, jeg har pt. Men kan kort berette om weekenden, som var god, selvom vi har været angrebet af lidt sygdom. Vi fik lavet lidt sightseeing og shopping søndag.

Her er jeg ved the Golden Gate Bridge. Læg venligst mærke til sol og blå himmel.

Oooog søløver ved Pier 39.

Nu står den vist på lidt aftensmad og hygge. MTK

Bare fødder i januar

I dag tog vi på stranden og for første gang i mit liv har jeg dyppet mine tæer i Stillehavet. Dette må uden tvivl kunne karakteriseres som værende en milepæl eftersom jeg nu kan krydse det verdens hav af på listen, så er der vel kun et par stykker tilbage.. (?!) Vandet var frysende koldt, men stranden var fantastisk. Vi havde købt kinesisk mad og en flaske hvidvin, og så sad vi der i klitterne med udsigt over hele stranden og havet og nød solen og varmen. Det var så lækkert. 
Endvidere bragte strandeturen på et salsashow, hvor en tysker Christian førte an. Jeg holdt mig dog pænt til at tage billeder af opvisningen, eftersom mine danse skills ikke rækker til længere end den foregående aftenens danse moves. 

Torsdag aften var alle os internationale studerende på en reggae bar i Richmond kvarteret. Det var en god aften, men deres regler herovre er ikke altid lige gennemtænkte. Du må ikke drikke eller gå i byen før du er 21 år, MEN man må gerne ryge hash i fuld offentlighed. Ved aftenens afslutning kunne man ikke være indenfor uden konstant at være udsat for passiv hash rygning, og det lugter bare ikke godt. Men øllene var billige og stemningen god! :) 
Tilbage til min fantastiske strandturs oplevelse, hvor det virkelig blev understreget at vi faktisk er i Californien. 2 surfere ankom og kastede sig ud i bølgerne og det iskolde vand, imens en mand ankom med sin guitar og stillede sig majestætisk på en sandklit og spillede. Ingen tog sig af det, nok lige på nær os der ikke kunne lade være med at kommentere mandens en smule underlige men dog hyggelig og fredelig adfærd.
Men det understreger blot at San Francisco er en by der som de selv udtrykker det er "very liberal" - du kan tillade dig alt. Og hvis du ser noget du ikke bryder dig om, then just keep walking. MTK

(Indlægget blev lige udgivet lidt senere, fordi jeg skulle låne stines billeder:) Strandtur fandt sted fredag)

The day that Stine got a hair cut from an old chinese guy.

Jeg må desværre indrømme, at selvom klokken kun er 8 om aftenen, er jeg ramt af jetlag, så jeg tror ikke, der er længe til, vi kravler i seng igen. Jeg blev vækket af Stine kl halv 10, der stod klar i sit løbetøj (blærerøv), da hun ville låne min mp3er. Da hun kom tilbage, var hun så fuld af begejstring, at jeg næste fortrød den time ekstra, jeg havde sovet. Vi bor i det smukkeste område "Sunset", som er et fredeligt kvarter med mange familier og studerende. 5 blocks væk ligger Ocean Beach, hvor der er flere surfere og mulighed for bondfires!! Bare 1 block væk ligger SF's største park, som er helt fantastisk. De har endda en kæmpe mark med bissoner - why we don't know. 
Kl. 12 tog vores landlord Jacob os på en lille tur rundt i kvarteret i hans smarte bil. Han er en super cool fyr på omkring de 25, som ejer vores lejlighed og et par andre og bor under os. Han er vist færdig med at studere og leder nu efter job, og så har han arbejdet 1 år ved Google!!! :-O Ud fra det konkluderede vi at han må være rimelig awesome. Med Jake købt vi en sandwich, som vi tog med op på toppen af en bakke/klit med udsigt over hele området og stranden, og det var noget så smukt. Med fuld solskin og 18 grader har vi hvert fald ikke haft noget at klage over i dag. 
Derefter tog vi et smut indtil SF centrum bare for at se os lidt omkring inden vi tog med Jake ud og handle ind. Nu har vi også mad i huset mmm!!
Og ja Stine blev klippet af en gammel kineser mand. Og hun ser smækker og lækker ud!! 

Vi har købt noget frozen yoghurt with chocolate chip cookie dough, som vi vist lige skal have smagt på inden sengetid. 


Fun fact: Antal asiater der standsede mig med sætningen: "Woow you look like a model" og derefter tilbød gratis fodmassage: 1... 

Seattle Airport

Lige en lille adspredelses update fra vores rejse til USA. Vi sidder nu i Seattle lufthavn og venter på vores fly til SF. Trætheden har for længst meldt sig efter nu at have været vågen siden klokken 5 lørdag morgen, og jeg har mest af alt lyst til at krølle mig sammen på gulvet og sove for evigt. Men det går jo ikke. Der er dog lys for enden af tunnellen, da vores landlord, Jake, har været så venlig at tilbyde at hente os i lufthavnen. Det eneste vi der skal bekymre os om, er, at finde fyren. Vi forestiller os en scene lig diverse amerikanske film, hvor han står med et papstilt med "Stine and Michelle" og en chaufførkasket på hovedet. We will see. Håber alle sover sødt i Danmark, og at vi også snart kommer til det samme!!

What is your baggage?

I tv kører der et dating program, kaldet "The Baggage", hvor en single fyr skal vælge mellem 3 kvinder ud fra afsløringer af deres såkaldte "bagage" - bagagen som er mere eller mindre vilde og mærkværdige afsløringer om kvindernes liv. Til sidst skal fyren så at sige smage sin egen medicin, da hans egen "bagage" bliver afsløret, og det er op til hans udkårende kvinde at beslutte, om han har for meget bagage eller ej. Det er ægte amerikansk underholdning!! Og nu står jeg selv i en bagage situation, hvor jeg skal sortere i mit liv og vælge, hvilken bagage jeg vil vise frem.

Jeg føler at jeg er ved at sortere i mit liv; hvad vil jeg gerne have med videre og hvad har jeg ikke længere brug for.. Jeg har de største dilemmaer for tiden, får jeg brug for de røde stilletter derovre? Hvor mange kjoler kan jeg egentlig tillade mig at tage med? Og det er bare de lette valg. Hvad med alle de andre valg, jeg er tvunget til at tage. De mennesker jeg er tvunget til at vælge mere eller mindre fra de næste 6 måneder? "Det bliver det fedeste for dig", "Du får det så sjovt" osv. Og jeg ved, at de har helt ret, men jeg har alligevel den knugende følelse i maven af spænding og sorg (?).
Jeg sagde farvel til Nana i går, my soulmate (!!) og efter tudeturen da Esben tog på skiferie, var jeg forberedt på det værste, men jeg blev slet ikke ked af det på samme måde. Det samme var tilfældet ved min "afskedsfest" i lørdags, og jeg har efterhånden konkluderet følgende: Jeg tror, der kommer et punkt, hvor man har forberedt sig selv så længe på det øjeblik, at man ikke længere bliver ked af det. Jeg har vidst, at disse dage ville blive fyldt med farveller, og det har jeg accepteret for længe siden, derfor rammer det ikke så hårdt - lige nu hvert fald. (Vi kan tales ved om et par uger om emnet..) 


Nu er jeg på vej over til min kusine for at sige farvel til hende og min farmor. Det bliver en hyggelig eftermiddag/aften, og så må jeg fortsætte mit pakke dilemma, senere i aften eller i morgen? Hvem sagde sidste øjeblik :)
MTK

Before the Beginning

Så er der ikke længe til jeg sammen med min dejlige veninde Stine flyver over Atlanten mod SF. De sidste par uger har været fyldt med op- og nedture. Det har flere gange pludselig ramt mig hårdt, at jeg faktisk har valgt at forlade alt, også selvom det kun er for et halvt år. Men nu hvor afrejsedagen kommer tættere og tættere, vokser glæden og spændingen bare i samme takt, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at dette er den helt rigtige beslutning, samt at det bliver den bedste oplevelse nogensinde! Men I vil alle være savnet rigtig meget!

Derfor er mit nytårsfortsætte ikke så svært at forstå. Jeg ville uden tvivl gerne dyrke mere motion, jeg ville også gerne drikke mindre og alle klicherne. Men jeg ved godt, at det ikke er helt realistisk, så i stedet har jeg valgt, at mit nytårsfortsætte skal være at efterleve det ordsprog, jeg lærte, dengang jeg gik på efterskole: Tiden går, brug den vel! Det må helt klart være i den rette ånd for en udvekslinsstudent! :)