I dag tog vi på stranden og for første gang i mit liv har jeg dyppet mine tæer i Stillehavet. Dette må uden tvivl kunne karakteriseres som værende en milepæl eftersom jeg nu kan krydse det verdens hav af på listen, så er der vel kun et par stykker tilbage.. (?!) Vandet var frysende koldt, men stranden var fantastisk. Vi havde købt kinesisk mad og en flaske hvidvin, og så sad vi der i klitterne med udsigt over hele stranden og havet og nød solen og varmen. Det var så lækkert.
Endvidere bragte strandeturen på et salsashow, hvor en tysker Christian førte an. Jeg holdt mig dog pænt til at tage billeder af opvisningen, eftersom mine danse skills ikke rækker til længere end den foregående aftenens danse moves.
Torsdag aften var alle os internationale studerende på en reggae bar i Richmond kvarteret. Det var en god aften, men deres regler herovre er ikke altid lige gennemtænkte. Du må ikke drikke eller gå i byen før du er 21 år, MEN man må gerne ryge hash i fuld offentlighed. Ved aftenens afslutning kunne man ikke være indenfor uden konstant at være udsat for passiv hash rygning, og det lugter bare ikke godt. Men øllene var billige og stemningen god! :)
Tilbage til min fantastiske strandturs oplevelse, hvor det virkelig blev understreget at vi faktisk er i Californien. 2 surfere ankom og kastede sig ud i bølgerne og det iskolde vand, imens en mand ankom med sin guitar og stillede sig majestætisk på en sandklit og spillede. Ingen tog sig af det, nok lige på nær os der ikke kunne lade være med at kommentere mandens en smule underlige men dog hyggelig og fredelig adfærd.
Men det understreger blot at San Francisco er en by der som de selv udtrykker det er "very liberal" - du kan tillade dig alt. Og hvis du ser noget du ikke bryder dig om, then just keep walking. MTK
(Indlægget blev lige udgivet lidt senere, fordi jeg skulle låne stines billeder:) Strandtur fandt sted fredag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar