Dertil kommer der endnu forhindring i forhold til vores fag San Francisco. Det er umiddelbart et rimelig cool og afslappet fag (red. nemt), hvilket bestemt ikke gør noget. Men ASB er ikke kendt for at være særlig fleksible, så vi er lidt bange for, at vi ikke kan få det godkendt. Lad mig male et billede for jer af vores 1. time i dette fag: "I want this class to be fun, you know, were are her sooo early (9.35), so it needs to be fun, because school is expensive so it should be fun, right guys?!" - citat Dr. Thomas klædt i baggyjeans tilhørende keyhanger, rødternet skjorte, neon grøn kasket omvendt på hovedet, næsten fuldskæg og en stor starbucks i hånden. De sidste 40 minutter af timen brugte han på at spille underligt moderne musik fra San Francisco på det mest underlige musik apperat, jeg har set, alt imens han konstant sagde "That's rad". Fyren havde stil, men han var professor, det var lidt surealistisk og næppe noget, der havde gået i DK. Vi havde ellers regnet med, at graden af formalitet ville være langt højere herovre end derhjemme, men der tog vi fejl.
Alt det her med fagene har kørt os lidt ned, vi føler os en smule fortvivlede og opgivende. Det er mest tanken om, at hvis vi ikke får nok fag herovre, er vi nødt til at tage ekstra fag, når vi kommer tilbage til DK igen, og det er jo heller ikke en ideel situation. Men som sagt, så prøver vi igen i morgen, og håber det giver pote. Dagen har også været træls pga. andre små ting, men de virker lidt latterlige at uddybe her. Men når man står i situationen, og oplever afslag på afslag er det ofte de små ting, der slår en endnu mere ud.
![]() |
Her er jeg ved the Golden Gate Bridge. Læg venligst mærke til sol og blå himmel. |
![]() |
Oooog søløver ved Pier 39. |
Ved I kan klare det :) Be positive and enjoy the sun and send some of it home, please !!!
SvarSletKnus Stef