tirsdag den 25. januar 2011

That's really rad!

Okay, vi er nu startet i skole, og det er noget af en blandet oplevelse. I dag har været en rigtig lorte dag, fordi stort set alt er gået galt. Højdepunktet har været, at vi kun ventede på bussen i 2 minutter, da vi skulle hjem fra skolen, ellers har det været meget op ad bakke. Det skyldes allermest, at vi er ved at være rimelig fucked i forhold til vores fag. Hjemmefra havde vi meldt os til 4 classes, som vi var sikker på at få. (San Francisco, Argumentation and debate, U.S. Foreign Policy og Internation Human Ressource Management) Men eftersom ASB forlanger, at vi tager 5 (svarende til 30 ECTS), måtte vi for alvor kaste os ud i den amerikanske skole kultur. Dette betyder, at man crasher classes, som man ikke er optaget på. Man skal så at sige tigge læren om at optage en på sit hold, fordi man finder det så spændende/relevant etc etc. Vi var blevet informeret om, at fordi vi var udvekslingsstudenter, burde dette ikke være et større problem, når vi adressered læreren med vores forvirrede ansigter og tydelige accent. Stine havde tænkt meget over dette, så da vi adressered professoren til vores første class crash, slog hun over i den sygeste franske accent, som fik mig til at føle mig som værende yderst veltalende på engelsk. (Og det er jeg normalt ikke i forhold til Stine, hun har den fineste britiske accent) Men trods hendes underholdende forsøg, hjalp det os ikke rigtig. Indtil videre har holdene været fyldt til bristepunktet, og de fleste elever har været på venteliste til disse hold og er dermed før os i køen, hvilket vi ikke var blevet informeret om var en mulighed for os også at gøre. Og nu er det for sent at melde sig på ventelister - great. Oh well, i morgen prøver vi så at crashe vores tredje fag, så kryds venligst finger for os og faget Electronic media and social justice 1. Jep det lyder lidt tørt, men vi er ved at være desperate:)
Dertil kommer der endnu forhindring i forhold til vores fag San Francisco. Det er umiddelbart et rimelig cool og afslappet fag (red. nemt), hvilket bestemt ikke gør noget. Men ASB er ikke kendt for at være særlig fleksible, så vi er lidt bange for, at vi ikke kan få det godkendt. Lad mig male et billede for jer af vores 1. time i dette fag: "I want this class to be fun, you know, were are her sooo early (9.35), so it needs to be fun, because school is expensive so it should be fun, right guys?!"  - citat Dr. Thomas klædt i baggyjeans tilhørende keyhanger, rødternet skjorte, neon grøn kasket omvendt på hovedet, næsten fuldskæg og en stor starbucks i hånden. De sidste 40 minutter af timen brugte han på at spille underligt moderne musik fra San Francisco på det mest underlige musik apperat, jeg har set, alt imens han konstant sagde "That's rad". Fyren havde stil, men han var professor, det var lidt surealistisk og næppe noget, der havde gået i DK. Vi havde ellers regnet med, at graden af formalitet ville være langt højere herovre end derhjemme, men der tog vi fejl. 


Alt det her med fagene har kørt os lidt ned, vi føler os en smule fortvivlede og opgivende. Det er mest tanken om, at hvis vi ikke får nok fag herovre, er vi nødt til at tage ekstra fag, når vi kommer tilbage til DK igen, og det er jo heller ikke en ideel situation. Men som sagt, så prøver vi igen i morgen, og håber det giver pote. Dagen har også været træls pga. andre små ting, men de virker lidt latterlige at uddybe her. Men når man står i situationen, og oplever afslag på afslag er det ofte de små ting, der slår en endnu mere ud. 

Nu har jeg skrevet en hel masse negativt, men det er lige den sinds tilstand, jeg har pt. Men kan kort berette om weekenden, som var god, selvom vi har været angrebet af lidt sygdom. Vi fik lavet lidt sightseeing og shopping søndag.


Her er jeg ved the Golden Gate Bridge. Læg venligst mærke til sol og blå himmel.
Oooog søløver ved Pier 39.
Nu står den vist på lidt aftensmad og hygge. MTK

1 kommentar:

  1. Ved I kan klare det :) Be positive and enjoy the sun and send some of it home, please !!!

    Knus Stef

    SvarSlet