mandag den 30. maj 2011

Ohh My Gosh!!!

Der er ikke så meget at sige udover OMG fucking fantastisk. Jeg var med mine to yndlings piger i San Jose på en lille Memorial day ferie i anledningen af Usher/Akon koncert, og det var så godt, at vi alle blev en smule forelsket i Usher undervejs. Han sang, dansede og underholdte i 2 timer uden pause og Akon fyrede den af i 1 time. Det er længe siden, jeg har skreget som en tøs over en kendis, men stemning var til det, og man kunne bare ikke lade være med at lade sig rive med. Jeg bør virkelig gå til flere koncerter....! G E N I A L T


I morgen har jeg min sidste dag i SF. Jeg har lige pakket min kuffert og gjort rent på mit værelse, fordi min dag i morgen er rimelig fuldt booket med et par farveller. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg har det med det hele. Spørg mig om et par dage :)

lørdag den 28. maj 2011

Av Av - det der med sidster...

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig solrig roadtrip til LA. En tur der har indeholdt alt, hvad den skulle: beef jerky, solbrændt hud, 12 sporet motorvej, stjernestøv og masser af vafler og latter. Men læg mærke til mit ordvalg - hjem..!?
Jeg var bag rattet de sidste mils af turen, og da vi begyndte at nærme os SF, tog jeg mig selv i at tænke, at det nu var dejligt at være hjemme igen... Og senere da jeg sad med Stine og Katrine og nød aften solen for åbent vindue fik jeg det fysisk dårligt, og jeg kunne ikke lade være med at græde lidt. Om 4 dage er det slut, og jeg håber ikke, det er meningen, jeg skal blive ved med at have små kvalme den sidste tid. Hvordan skal jeg så ellers kunne nå at fortære min sidste omgang sushi på Kiki eller mit sidste stykke cheese cake eller min sidste grande latte på Starbucks?? Sidste er bestemt ikke et ord, jeg bryder mig om i denne sammenhæng. Jeg har haft min sidste eksamen og min sidste bustur i 29'eren. Men de fleste sidster er ikke af den gode slags, de fleste sidster er hårde og vemodige. Og jeg kan virkelig dunke mig hårdt i hovedet for at jeg har sat mig selv i sådan en situation igen, som da jeg rejste fra Luxembourg og efterlod en masse sidster der. Men så igen, jeg har nydt hver en del af turen, men det bliver nu også rart at komme hjem til ens rigtige hjem igen. Hjem er et sted, hvor der ikke er så mange af de triste sidster!! Og nu har jeg lige vinket farvel til Katrine i taxaen på vej til San Diego.. endnu en sidste - sidster er en gang lort!

lørdag den 21. maj 2011

Wiiiine + Karneval go home!!

Lørdag morgen havde jeg kun én ting i tankerne: VIN VIN & VIN! Vi havde endeligt fået arrangeret en tur til Napa Valley - CA wine country. Desværre skulle jeg lige igennem en eksamen i argumentation & debate først - lørdag morgen!!!! omg, umenneskeligt og selvfølgelig ender det med, at bussen ikke kører ordentligt, så vi bliver nødt til at tage en taxa til skolen for ikke at komme for sent. - Fail. Eksamen bestod i en improviseret tale, det var rimelig simpelt. Og min læres første feedback var - hilarious, Michelle. Ikke første gang jeg har fået sådan en kommentar, så jeg går udfra, at dette fag har lært mig lidt mere om mig selv og min egen personlige taleevner - Im funny :S Og jeg endte med et A:) yes please! 
Loet og Sander (2 hollændere) hentede os på skolen, og så stod den på roadtrip til det smukke wine country. Vi endte med vinsmagning på et "italiensk" slot. De havde gjort meget ud af at få det til at se gammelt og europæisk ud. Men vi ved jo godt, at Amerikas historie ikke ligefrem er særlig gammel og rig, så vi spurgte manden, der skænkede os vin, hvor gammelt slottet var, og efter lidt udenoms snak, der indebar, at stenene var importeret direkte fra Europa (wow! not), krøb han til korset og fortalte, at det var opført i 2007. Det kunne vi ikke helt lade være med at grine af, hvilket var en stor fejltagelse, eftersom han havde magten over vinflaskerne. De smagsprøver, vi efterfølgende fik, var rimelig svære at få øje på i vores store vinglas... Trods den lidt tørlagte vin oplevelse, var det en super dejlig dag og, det lykkedes os da heldigvis at blive lidt små beruset i sidste ende:) 

















Dagen efter stod den på en af San Franciscos events of the year: Bay to breakers. En event der til fulde illustrer, hvor skør en by SF er. Karneval i Aalborg er intet i forhold til dette!! Det er kun i SF, at folk stiller op kl 7 om morgenen (en søndag!!!) for at løbe/gå/vælte 12 mils tværs gennem byen fra kyst til kyst iført diverse kostumer eller mangel på samme (læs nøgenhed). Grundet gårsdagens strabadser (først kommet i seng kl 4), endte jeg med at overvære alle tåbelighederne fra Saras vindue og seng, hvorefter vi valgte at fejre dagen med lækker brunch, store mængder kaffe (!!) og shopping. (like I said earlier, could you please fix your economy USA??)


Btw. tag ind og se "Bridesmaids", den er simpelthen så sjov. Som pige kan man genkende alt for meget - genialt! JUST DO IT!

torsdag den 19. maj 2011

Michelle is soon out of business if Mr. Obama doesn't do anything...

Jeg er stødt på et frygtelig problem herovre. Problemet hedder shopping. USA's dårlige økonomi påvirker min dårlige økonomi. Jeg føler, vi er dybt forbundet. Jo dårligere det går for USA, jo dårligere kommer det til at gå mig, så jeg synes virkelig Obama må til at finde på noget genialt her ellers går The Country of Michelle snart out of business:) Det skyldes alt sammen, at dollar kursen er så lav, at det ikke andet end kan betale sig at shoppe. Jeg har købt tøj, aaaalt for meget tøj. Men flot tøj!!! Tøj jeg kommer til at bruge meget. Jeg kan jo bare lade været med at købe noget når jeg kommer tilbage til DK (siger jeg til mig selv). Puha, jeg håber ikke min kuffert kommer til at veje for meget... 


Jeg elsker den her sang - Marry me by Train. Det bliver ikke mere sukkersødt, men den er sgu genial! 



mandag den 16. maj 2011

Desperat?? Kunst og baseball

Jeg ved godt, jeg går helt amok med indlæg for tiden, men jeg har fundet ud af, at dette er en god måde for mig at fordøje mine indtryk og ikke mindst en måde at bevare, det jeg oplever herovre. Så jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Måske jeg bare desperat prøver at holde fast i min sidste SF tid?
De sidste par uger har været en rutsjebane, du kan bare spørge dem, der er tættest på mig herovre, jeg er ind imellem lidt skør. Der sker både gode og dårlige ting, og de gode ting får mig helt op i utopisk lykke stadium, hvorimod de dårlig får mig helt ned i kul kælderen. Jeg er vist en smule forvirret, og jeg skylder skylden på det faktum, at jeg snart skal rejse. Anywho:


Kunst
Stine og jeg var på SFMOMA (kunst museum) sidste uge. De har gratis entree tirsdag (thank you AT&T), så vi tilbragte lidt tid med at være kulturelle. Det var udemærket, især deres Muybridge udstilling var interessant. Vi har lært en del om ham i vores San Francisco fag, så vi havde allerede lidt viden om hans værker. FYI kan jeg fortælle, at han var en pioner indenfor fotografi i 19 century. Han var så at sige, ham der "opfandt" film, dvs. han fandt på at tage en masse billeder hurtigt efter hinanden af en begivenhed (han var vild med dyr og især heste), hvorefter de blev sat sammen til en billedsekvens ergo film. Han var manden, der beviste, at når en hest galopere, har den alle 4 ben løftet fra jorden samtidig. Han er en stor representant for begrebet modernity, som vores lærer har plabret en masse om.




Modernity!??


Baseball - Gooo Giants!
Jeg har nu også været til min først baseball kampen. De fleste der kender mig ved at sport ikke lige er min stærk side. En fodbold kamp på 90 min føles lang, og jeg havde heller ikke forventet, at en baseball kamp ville vare i 3 timer. Meget af tiden var det rimelig kedeligt, det er jo bare avanceret rundbold, if you ask me. Jeg startede ud totalt udvidende, hvor jeg stillede massevis af spørgsmål, og det endte med, at en mand bagved mig blev så irriteret over det, at han prikkede mig på skulderen og forklarede mig de basale regler med strikes, balls og outs. Men derefter gik det også bedre. Jeg kan stadig ikke vurdere om bolden dømmes som ball eller strik, men det skal man vist også være rimelig hardcore for at kunne, men spillet endte med at give mening. Men ikke 3 timer lang mening. Giants vandt 4-3, og jeg fik efterfølgende af vide af nogle hollændske fyre, der havde været til kampen dagen før, som var endt 1-0, at vores kamp havde været meget bedre og mere spændende - Thank God, vi tog til den spændende kamp da så. 
Det var fedt at opleve stemningen på stadionet, og man lader sig virkelig rive med, når der bliver skudt en god bold. Jeg følte mig endnu engang som en rigtig san francisco indbygger. Jeg kunne dog især godt lide pause underholdningen med kiss-cam, hvor tilfældige par i publikum kommer på storm skærm og skal kysse. Meget sødt og amerikansk! 





Jeg er stadig en smule træt efter weekendens strabasser, så dem vil jeg fortælle om senere. Teaser: Bridgesmaids, eksamen, Napa wine trip, bay to breakers, shopping. I morgen står den på lækker eksamenslæsnings tur til Stanford University med Sara:) Godnat!

American patriotism

California republic flag + Stars and strips flag

fredag den 13. maj 2011

If you can't find the freak on the bus, then you are probably the freak..

San Francisco er en freak magnet! Er du lidt skør i bolden, så vælger man åbenbart at bosætte sig i SF. Gadebilledet er fyldt af alle slags mennesker, og det er en af tingene, der gør det så nemt at blive forelsket i byen. Du ved simpelthen ikke, hvad du kommer til at støde på, når du bevæger dig udenfor din dør. It can be everything! Jeg har set nøgne mænd i kinky latex g-streng komme gående hånd i hånd ned af Castro en onsdag aften. Jeg har oplevet flere kinesere klippe deres negle (også tånegle) i munien (sporvogn/tram). Jeg er blevet lagt an på af en 45 årig britisk tryllekunster, så sent som i sidste uge. En lørdag morgen mødte jeg i bussen et bøsse par, den ene klædt i matros kostume og den anden i det ultimative dragqueen udstyr. Hvis du tror, du er lidt speciel, så er det højst sandsynligt, at du ikke er det, når du kommer til SF, fordi der skal godt nok meget til, for at man rigtig kan skille sig ud fra mængden i den her by - it is so fucking diverse!! I love it:) 


Jeg undrer mig over, hvordan det kan lade sig gøre at i hver evig eneste muni eller bus uden undtagelse, er der altid 1 person, der absolut ikke er normal, som man helst skal undgå at sætte sig ved siden af. Jeg kan slet ikke beskrive de personligheder, jeg gennem min tid har været udsat for herovre. Jeg har set alt, hørt alt, lugtet alt!!! Og det bekymre mig lidt, at hvis jeg en dag ikke kan udpege freaken i bussen, så er det måske mig, der er freaken, som folk vælger ikke at sætte sig ved siden af... It could happen, hvis jeg blir i denne by for længe:)


Sjovt vejnavn. 

jeg føler mig som en meget heldig kartoffel for tiden

Jeg har haft en fantastisk uge og weekend. Selv det faktum, at det er mandag, har ikke kunnet få mig ned med nakken. Vejret er endelig blevet godt igen i SF, Skoleopgaverne kommer tilbage med Bs og As, jeg fandt $10 på gaden, busserne kører til tiden (sådan da, alt er relativt med offentlig transport i SF), dollar kursen er den laveste, den har været længe (503kr), hvilket giver en perfekt undskyldning for at shoppe ekstra (gik lidt amok i victoria secrets i går), jeg har overstået min længe frygtede policy debate, udsigt til roadtrip til LA, nyt HIMYM afsnit i aften (I see it before you do muahahha) selvtilliden er der, og jeg nyder det bare så længe, det nu varer ved.


Normalt ville jeg tænke, hvornår rammer karma mig så ekstra hårdt, men jeg har åbenbart overskud til bare at leve i nuet for tiden, hvilket er super skønt! :) Så yes, sikke en gang sød suppe, jordbær, vaniljekranse, sommerfugle og mælkebøtter. Men hey, det er nu ganske rart. Til interesserede flyver jeg hjem den 1. juni, og jeg håber ikke mit humør når at falde. Det er jo lige om lidt:)


Kiss Michelle


Billede med vores Queens day outfit! 

mandag den 9. maj 2011

Google HQ

San Francisco er business centrum, det er her mange virksomheder har deres opstart og samtidig huser SF hovedkvarterne for nogle af de største og mest kendte virksomheder. Dette er Sillicon Valley!  Rimelig naivt havde jeg regnet med at Sillicon Vally var et fysisk by/område, hvor alle virksomhederne havde deres hovedkvarter, apple, google, adobe etc etc., men det har jeg efterhånden erfaret, ikke helt er tilfældet. Massevis af disse high-tech virksomhederne er spredt over hele SF området, og er altså ikke koncentreret om et bestemt landområde. Jeg har altså lært, at Sillicon Valley mere er et begreb, hvorimod at langt de fleste af de større seje virksomheder fysisk er placeret i Palo Alto, som ligger 40 minutter syd fra SF med caltrain. 
Og endnu engang var jeg en tur i Palo Alto, denne gang for at besøge Google!
Det var rimelig sejt at få adgang til så kæmpe og betydningsfuld en arbejdsplads. Jeg bruger jo google hver evig eneste dag!! Og på mange måder minder google om facebook, bare det er lidt sejere. Det bedste ved turen var, da vi blev sluppet løs i googles største kantine og fik følgende besked. Spis! Alt er gratis - and so we did. Vi har senere refereret til denne oplevelse som food-coma. Det var awesome:) Endvidere er det primære transportmiddel hos google cykler, så glæden var stor, da vi som ægte Århusianere fik fingre i et par cykle og så bare kunne cykle rundt i det gode vejr. Jeg savner at cykle, damn alle de bakker i SF (Ringgaden i Århus, er intet i forhold til nogle af de bakker herovre)












XOXO Michelle (jeps, ligesom i gossip girl;) )

torsdag den 5. maj 2011

Det der med networking og business stuff...

Min dejlige veninde Sara er herovre i SF på et internship. Og hun er simpelthen så sej! Efter hun fik overvundet diverse forhindringer på hendes vej, fik hun en plads hos et lille entrepreneurial virksomhed, you noddle, hvor hun laver alt det, som jeg engang også skal blive god til i følge min uddannelsesbeskrivelse. Takket været hende er jeg blevet introduceret til en helt anden del af San Francisco end den jeg er i kontakt med via min skole. Jeg er altid velkomne til deres networking events, selvom jeg bare er en ubetydelig studerende, og jeg har derved fået udvidet min horisont en lille smule ved at tale med nogle af disse business people, som jeg, en helt almindelig gennemsnitlig person, vælger at kalde dem. Min grænse for small-talking er helt klart blevet rykket, jeg er ikke særlig god til det, og jeg bryder mig ikke særlig meget om det. Men jeg har måtte bide det i mig i disse situationer, og jeg tror, dette er, hvad man kalder networking.. maybe. Og på en eller anden måde har jeg formidlet min accept ind til endnu et arrangement i aften, hvor jeg så skal konversere med teknologi nørder... øhm.. og så noget med øl og pizza! Så kan i selv regne ud, hvilken faktor der vægtede højest på min liste.

Anywho, jeg kunne selvfølgelig ikke bare gribe den her business del af mit liv normalt an, så det endte med, jeg røg på date (Dette er vist også, hvad man kalder networking:) ) med en af Sara's kollegaer fra Holland, som for at sige det mildt har alt kørende for sig, lige fra egen båd (!!? godt nok i Holland), til egen virksomhed, og snart 2 styk master degrees i en alder af 25 år. Ja, så følte jeg lige pludselig, jeg ikke havde opnået så meget med mit liv endnu... Men det kan stadig nås. Jeg er hvert fald begynde at lege med tanken om at tage et år efter min bachlor, hvor jeg kan få mig noget ordentlig praktisk erfaring indenfor kommunikation/HR/PR etc. you name it. Meeen der er heldigvis et år endnu at nyde det uforpligtende studieliv i Århus.

mandag den 2. maj 2011

I ♥ SF

Jeg tror, virkelig jeg er ved at blive lidt forelsket i den her by. Det hele har været op- og nedture, men nu tror jeg endelig, jeg er ved at have fundet mig ordentligt tilrette, og så går det op for mig at om 1 måned, så bor jeg ikke here længere. Puha, det er en hård tanke at bearbejde! Jeg får faktisk lidt ondt i maven, som jeg sidder her og skriver ordene/siger det højt.
De bruger tit udtrykket herovre: It's inevitable, og jeg synes, det passer godt på situationen. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Tiden går, brug den vel, sagde min efterskole forstander altid, har jeg nu også gjort det ordentligt?? I hope so!
Dermed ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem, fordi det gør jeg - meget endda. Men jeg får aldrig muligheden for at bo her igen.. (I hvert fald ikke de næste 2 år, eftersom den danske stat (og norskee/svenske/ hollandske) laver J-1 visums således, at vi ikke kan få opholdstilladelse i USA igen indenfor de næste 2 år. De vil holde på os kloge hoveder derhjemme... siger vi til hinanden herovre)
Men SF er bare noget helt specielt, og det er virkelig gået op for mig, at jeg aldrig får det tilbage igen. Må jeg ikke nok bare blive her liiiidt længere...? Det hele rammer hårdt, jeg har lige købt min flybillet hjem, så det betyder, at om 1 måned så har jeg dansk jord under mig igen (rugbrød, leverpostej, grillpølser, saltlakrids - mmm) Jeg har så ingen lejlighed og intet arbejde derhjemme, men jeg har heldigvis en masse dejlige mennesker, som jeg ser frem til at se igen:)