Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig solrig roadtrip til LA. En tur der har indeholdt alt, hvad den skulle: beef jerky, solbrændt hud, 12 sporet motorvej, stjernestøv og masser af vafler og latter. Men læg mærke til mit ordvalg - hjem..!?
Jeg var bag rattet de sidste mils af turen, og da vi begyndte at nærme os SF, tog jeg mig selv i at tænke, at det nu var dejligt at være hjemme igen... Og senere da jeg sad med Stine og Katrine og nød aften solen for åbent vindue fik jeg det fysisk dårligt, og jeg kunne ikke lade være med at græde lidt. Om 4 dage er det slut, og jeg håber ikke, det er meningen, jeg skal blive ved med at have små kvalme den sidste tid. Hvordan skal jeg så ellers kunne nå at fortære min sidste omgang sushi på Kiki eller mit sidste stykke cheese cake eller min sidste grande latte på Starbucks?? Sidste er bestemt ikke et ord, jeg bryder mig om i denne sammenhæng. Jeg har haft min sidste eksamen og min sidste bustur i 29'eren. Men de fleste sidster er ikke af den gode slags, de fleste sidster er hårde og vemodige. Og jeg kan virkelig dunke mig hårdt i hovedet for at jeg har sat mig selv i sådan en situation igen, som da jeg rejste fra Luxembourg og efterlod en masse sidster der. Men så igen, jeg har nydt hver en del af turen, men det bliver nu også rart at komme hjem til ens rigtige hjem igen. Hjem er et sted, hvor der ikke er så mange af de triste sidster!! Og nu har jeg lige vinket farvel til Katrine i taxaen på vej til San Diego.. endnu en sidste - sidster er en gang lort!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar