Jeg troede, jeg havde oplevet mystiske ting i SF, men i dag blev mødte med en talende kaffeautomat på ASB alligevel en tangering til tidligere underlige oplevelse. Intet ondt om kaffeautomaten, som forresten talte engelsk. Den var både veltalende og høflig. Dog var selve kaffen ekstremt ringe, hvilket fik mig til at savne SF State's coffee shop og min skinny vanilla eller almonde late. Der måtte man aldrig nøjes med talende maskiner og udvandet kaffe..
Den bedst kop kaffe, jeg nogensinde har fået, var på en grum tømmermands dag med Stine og Sara i SOMA. En grande cafe late with extra foam på "Peet's coffee and tea" (konkurrent til Starbucks overthere:)). Mmm heaven! Det er de mest spøjse ting, man pludselig kommer i tanke om... kaffe..
tirsdag den 19. juli 2011
tirsdag den 21. juni 2011
De har ikke mælkebøtter i San Francisco
For hvad der føles som mange år siden, var jeg på ferie i USA med mine forældre. Vi besøgte New York, LA, Las Vegas, Grand Canyon, Yosemite og San Francisco. Jeg må have været omkring 15 år, en håbløs kikset og naiv teenager, men jeg faldt alligevel lidt for et bestemt sted på vores rejse, hvilket jeg helt havde glemt, indtil min far mindede mig om det forleden dag over frokost bordet. På den sidste dag i San Francisco havde det 15 årige mig sagt, at her ville jeg engang bo. 7-8 år senere gik dette så i opfyldes. Hvor fantastisk er det ikke, at sådan noget faktisk sker? Det fik mig til at tænke på en fascinerende bog jeg læste sidste år - The Alchemist af Paulo Coelho. I bogens slutning står der: "When you want something, all the universe conspires in helping you to achieve it" Så sandt som det er sagt :) Thank you universe..
Nåå og det med mælkebøtterne var bare en skarp observation, jeg gjorde mig på en gåtur i skoven, efter jeg havde pustet frøene af min fjerde mælkebøtte. Pointen er vist, at Danmark nu også har sin egen måde at charmere en på! Det er bare lidt anderledes end sushi orgier og cable cars..
Nåå og det med mælkebøtterne var bare en skarp observation, jeg gjorde mig på en gåtur i skoven, efter jeg havde pustet frøene af min fjerde mælkebøtte. Pointen er vist, at Danmark nu også har sin egen måde at charmere en på! Det er bare lidt anderledes end sushi orgier og cable cars..
søndag den 5. juni 2011
The final Goodbye...
Dette billede var det sidste, jeg tog på min study abroad rejse: Udsigten over the Bay Bridge fra Brennan Street. Et øjeblik jeg aldrig vil glemme, det var lige der, jeg tror, jeg tog min afsked med byen - på en smuk aften den sidste dag i maj. Lige bag mig og kameraet stod den sidste person, jeg vidste, jeg skulle sige farvel til. Og så ville det hele være forbi...
Selvom en flyvetur på 15 timer burde være tid nok til en reflektering over min situation, har jeg vist alligevel haft svært ved at forstå, at det hele virkelig var ved at være slut. Men jeg fik bogstaveligt talt også det meste ud af hele oplevelsen lige indtil det allersidste øjeblik:) Men da man kunne se København fra flyveren forsvandt al glædende ved snart at være hjemme, og min eneste tanke var, at så snart jeg mærkede det velkendte bump som tegn på, at flyet var landet, så ville det hele definitivt være slut. Så ville jeg ikke længere være SF State studerende bosat i Sunset, så ville jeg igen være ASB studerende boende på værelse 72 på Otto Mønsted - Jeg ved ikke om det ene er bedre end det andet, jeg elsker begge dele. Men jeg ved, at jeg aldrig bliver det første igen. Mens jeg kiggede på fjernsynsskærmen og så landingsbanen komme tættere og tættere på blev knuden i min mave større, og da bumpet endelig gik gennem min krop havde jeg mest af alt bare en tom følelse. It’s over.
onsdag den 1. juni 2011
Sidst US indlæg...
Dette bliver mit sidste blog indlæg på amerikansk jord. I'm leaving. Det eneste der skulle kunne ændre dette faktum er, hvis min drømmefyr kommer løbende efter mig i lufthavnen, for at tigger mig om at blive, eller hvis de finder narkotika i min taske. Begge scenarier stort set lige så usandsynlige, så jeg tror, udsigten er rimelig klar. DK er i syne om en 24 timers tid! Farvel SF, I will miss you a lot! <3
mandag den 30. maj 2011
Ohh My Gosh!!!
Der er ikke så meget at sige udover OMG fucking fantastisk. Jeg var med mine to yndlings piger i San Jose på en lille Memorial day ferie i anledningen af Usher/Akon koncert, og det var så godt, at vi alle blev en smule forelsket i Usher undervejs. Han sang, dansede og underholdte i 2 timer uden pause og Akon fyrede den af i 1 time. Det er længe siden, jeg har skreget som en tøs over en kendis, men stemning var til det, og man kunne bare ikke lade være med at lade sig rive med. Jeg bør virkelig gå til flere koncerter....! G E N I A L T
I morgen har jeg min sidste dag i SF. Jeg har lige pakket min kuffert og gjort rent på mit værelse, fordi min dag i morgen er rimelig fuldt booket med et par farveller. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg har det med det hele. Spørg mig om et par dage :)
I morgen har jeg min sidste dag i SF. Jeg har lige pakket min kuffert og gjort rent på mit værelse, fordi min dag i morgen er rimelig fuldt booket med et par farveller. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg har det med det hele. Spørg mig om et par dage :)
lørdag den 28. maj 2011
Av Av - det der med sidster...
Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig solrig roadtrip til LA. En tur der har indeholdt alt, hvad den skulle: beef jerky, solbrændt hud, 12 sporet motorvej, stjernestøv og masser af vafler og latter. Men læg mærke til mit ordvalg - hjem..!?
Jeg var bag rattet de sidste mils af turen, og da vi begyndte at nærme os SF, tog jeg mig selv i at tænke, at det nu var dejligt at være hjemme igen... Og senere da jeg sad med Stine og Katrine og nød aften solen for åbent vindue fik jeg det fysisk dårligt, og jeg kunne ikke lade være med at græde lidt. Om 4 dage er det slut, og jeg håber ikke, det er meningen, jeg skal blive ved med at have små kvalme den sidste tid. Hvordan skal jeg så ellers kunne nå at fortære min sidste omgang sushi på Kiki eller mit sidste stykke cheese cake eller min sidste grande latte på Starbucks?? Sidste er bestemt ikke et ord, jeg bryder mig om i denne sammenhæng. Jeg har haft min sidste eksamen og min sidste bustur i 29'eren. Men de fleste sidster er ikke af den gode slags, de fleste sidster er hårde og vemodige. Og jeg kan virkelig dunke mig hårdt i hovedet for at jeg har sat mig selv i sådan en situation igen, som da jeg rejste fra Luxembourg og efterlod en masse sidster der. Men så igen, jeg har nydt hver en del af turen, men det bliver nu også rart at komme hjem til ens rigtige hjem igen. Hjem er et sted, hvor der ikke er så mange af de triste sidster!! Og nu har jeg lige vinket farvel til Katrine i taxaen på vej til San Diego.. endnu en sidste - sidster er en gang lort!
Jeg var bag rattet de sidste mils af turen, og da vi begyndte at nærme os SF, tog jeg mig selv i at tænke, at det nu var dejligt at være hjemme igen... Og senere da jeg sad med Stine og Katrine og nød aften solen for åbent vindue fik jeg det fysisk dårligt, og jeg kunne ikke lade være med at græde lidt. Om 4 dage er det slut, og jeg håber ikke, det er meningen, jeg skal blive ved med at have små kvalme den sidste tid. Hvordan skal jeg så ellers kunne nå at fortære min sidste omgang sushi på Kiki eller mit sidste stykke cheese cake eller min sidste grande latte på Starbucks?? Sidste er bestemt ikke et ord, jeg bryder mig om i denne sammenhæng. Jeg har haft min sidste eksamen og min sidste bustur i 29'eren. Men de fleste sidster er ikke af den gode slags, de fleste sidster er hårde og vemodige. Og jeg kan virkelig dunke mig hårdt i hovedet for at jeg har sat mig selv i sådan en situation igen, som da jeg rejste fra Luxembourg og efterlod en masse sidster der. Men så igen, jeg har nydt hver en del af turen, men det bliver nu også rart at komme hjem til ens rigtige hjem igen. Hjem er et sted, hvor der ikke er så mange af de triste sidster!! Og nu har jeg lige vinket farvel til Katrine i taxaen på vej til San Diego.. endnu en sidste - sidster er en gang lort!
lørdag den 21. maj 2011
Wiiiine + Karneval go home!!
Lørdag morgen havde jeg kun én ting i tankerne: VIN VIN & VIN! Vi havde endeligt fået arrangeret en tur til Napa Valley - CA wine country. Desværre skulle jeg lige igennem en eksamen i argumentation & debate først - lørdag morgen!!!! omg, umenneskeligt og selvfølgelig ender det med, at bussen ikke kører ordentligt, så vi bliver nødt til at tage en taxa til skolen for ikke at komme for sent. - Fail. Eksamen bestod i en improviseret tale, det var rimelig simpelt. Og min læres første feedback var - hilarious, Michelle. Ikke første gang jeg har fået sådan en kommentar, så jeg går udfra, at dette fag har lært mig lidt mere om mig selv og min egen personlige taleevner - Im funny :S Og jeg endte med et A:) yes please!
Loet og Sander (2 hollændere) hentede os på skolen, og så stod den på roadtrip til det smukke wine country. Vi endte med vinsmagning på et "italiensk" slot. De havde gjort meget ud af at få det til at se gammelt og europæisk ud. Men vi ved jo godt, at Amerikas historie ikke ligefrem er særlig gammel og rig, så vi spurgte manden, der skænkede os vin, hvor gammelt slottet var, og efter lidt udenoms snak, der indebar, at stenene var importeret direkte fra Europa (wow! not), krøb han til korset og fortalte, at det var opført i 2007. Det kunne vi ikke helt lade være med at grine af, hvilket var en stor fejltagelse, eftersom han havde magten over vinflaskerne. De smagsprøver, vi efterfølgende fik, var rimelig svære at få øje på i vores store vinglas... Trods den lidt tørlagte vin oplevelse, var det en super dejlig dag og, det lykkedes os da heldigvis at blive lidt små beruset i sidste ende:)
Dagen efter stod den på en af San Franciscos events of the year: Bay to breakers. En event der til fulde illustrer, hvor skør en by SF er. Karneval i Aalborg er intet i forhold til dette!! Det er kun i SF, at folk stiller op kl 7 om morgenen (en søndag!!!) for at løbe/gå/vælte 12 mils tværs gennem byen fra kyst til kyst iført diverse kostumer eller mangel på samme (læs nøgenhed). Grundet gårsdagens strabadser (først kommet i seng kl 4), endte jeg med at overvære alle tåbelighederne fra Saras vindue og seng, hvorefter vi valgte at fejre dagen med lækker brunch, store mængder kaffe (!!) og shopping. (like I said earlier, could you please fix your economy USA??)
Btw. tag ind og se "Bridesmaids", den er simpelthen så sjov. Som pige kan man genkende alt for meget - genialt! JUST DO IT!
torsdag den 19. maj 2011
Michelle is soon out of business if Mr. Obama doesn't do anything...
Jeg er stødt på et frygtelig problem herovre. Problemet hedder shopping. USA's dårlige økonomi påvirker min dårlige økonomi. Jeg føler, vi er dybt forbundet. Jo dårligere det går for USA, jo dårligere kommer det til at gå mig, så jeg synes virkelig Obama må til at finde på noget genialt her ellers går The Country of Michelle snart out of business:) Det skyldes alt sammen, at dollar kursen er så lav, at det ikke andet end kan betale sig at shoppe. Jeg har købt tøj, aaaalt for meget tøj. Men flot tøj!!! Tøj jeg kommer til at bruge meget. Jeg kan jo bare lade været med at købe noget når jeg kommer tilbage til DK (siger jeg til mig selv). Puha, jeg håber ikke min kuffert kommer til at veje for meget...
Jeg elsker den her sang - Marry me by Train. Det bliver ikke mere sukkersødt, men den er sgu genial!
Jeg elsker den her sang - Marry me by Train. Det bliver ikke mere sukkersødt, men den er sgu genial!
mandag den 16. maj 2011
Desperat?? Kunst og baseball
Jeg ved godt, jeg går helt amok med indlæg for tiden, men jeg har fundet ud af, at dette er en god måde for mig at fordøje mine indtryk og ikke mindst en måde at bevare, det jeg oplever herovre. Så jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Måske jeg bare desperat prøver at holde fast i min sidste SF tid?
De sidste par uger har været en rutsjebane, du kan bare spørge dem, der er tættest på mig herovre, jeg er ind imellem lidt skør. Der sker både gode og dårlige ting, og de gode ting får mig helt op i utopisk lykke stadium, hvorimod de dårlig får mig helt ned i kul kælderen. Jeg er vist en smule forvirret, og jeg skylder skylden på det faktum, at jeg snart skal rejse. Anywho:
Kunst
Stine og jeg var på SFMOMA (kunst museum) sidste uge. De har gratis entree tirsdag (thank you AT&T), så vi tilbragte lidt tid med at være kulturelle. Det var udemærket, især deres Muybridge udstilling var interessant. Vi har lært en del om ham i vores San Francisco fag, så vi havde allerede lidt viden om hans værker. FYI kan jeg fortælle, at han var en pioner indenfor fotografi i 19 century. Han var så at sige, ham der "opfandt" film, dvs. han fandt på at tage en masse billeder hurtigt efter hinanden af en begivenhed (han var vild med dyr og især heste), hvorefter de blev sat sammen til en billedsekvens ergo film. Han var manden, der beviste, at når en hest galopere, har den alle 4 ben løftet fra jorden samtidig. Han er en stor representant for begrebet modernity, som vores lærer har plabret en masse om.
Baseball - Gooo Giants!
Jeg har nu også været til min først baseball kampen. De fleste der kender mig ved at sport ikke lige er min stærk side. En fodbold kamp på 90 min føles lang, og jeg havde heller ikke forventet, at en baseball kamp ville vare i 3 timer. Meget af tiden var det rimelig kedeligt, det er jo bare avanceret rundbold, if you ask me. Jeg startede ud totalt udvidende, hvor jeg stillede massevis af spørgsmål, og det endte med, at en mand bagved mig blev så irriteret over det, at han prikkede mig på skulderen og forklarede mig de basale regler med strikes, balls og outs. Men derefter gik det også bedre. Jeg kan stadig ikke vurdere om bolden dømmes som ball eller strik, men det skal man vist også være rimelig hardcore for at kunne, men spillet endte med at give mening. Men ikke 3 timer lang mening. Giants vandt 4-3, og jeg fik efterfølgende af vide af nogle hollændske fyre, der havde været til kampen dagen før, som var endt 1-0, at vores kamp havde været meget bedre og mere spændende - Thank God, vi tog til den spændende kamp da så.
Det var fedt at opleve stemningen på stadionet, og man lader sig virkelig rive med, når der bliver skudt en god bold. Jeg følte mig endnu engang som en rigtig san francisco indbygger. Jeg kunne dog især godt lide pause underholdningen med kiss-cam, hvor tilfældige par i publikum kommer på storm skærm og skal kysse. Meget sødt og amerikansk!
Jeg er stadig en smule træt efter weekendens strabasser, så dem vil jeg fortælle om senere. Teaser: Bridgesmaids, eksamen, Napa wine trip, bay to breakers, shopping. I morgen står den på lækker eksamenslæsnings tur til Stanford University med Sara:) Godnat!
De sidste par uger har været en rutsjebane, du kan bare spørge dem, der er tættest på mig herovre, jeg er ind imellem lidt skør. Der sker både gode og dårlige ting, og de gode ting får mig helt op i utopisk lykke stadium, hvorimod de dårlig får mig helt ned i kul kælderen. Jeg er vist en smule forvirret, og jeg skylder skylden på det faktum, at jeg snart skal rejse. Anywho:
Kunst
Stine og jeg var på SFMOMA (kunst museum) sidste uge. De har gratis entree tirsdag (thank you AT&T), så vi tilbragte lidt tid med at være kulturelle. Det var udemærket, især deres Muybridge udstilling var interessant. Vi har lært en del om ham i vores San Francisco fag, så vi havde allerede lidt viden om hans værker. FYI kan jeg fortælle, at han var en pioner indenfor fotografi i 19 century. Han var så at sige, ham der "opfandt" film, dvs. han fandt på at tage en masse billeder hurtigt efter hinanden af en begivenhed (han var vild med dyr og især heste), hvorefter de blev sat sammen til en billedsekvens ergo film. Han var manden, der beviste, at når en hest galopere, har den alle 4 ben løftet fra jorden samtidig. Han er en stor representant for begrebet modernity, som vores lærer har plabret en masse om.
 |
Modernity!?? |
Baseball - Gooo Giants!
Jeg har nu også været til min først baseball kampen. De fleste der kender mig ved at sport ikke lige er min stærk side. En fodbold kamp på 90 min føles lang, og jeg havde heller ikke forventet, at en baseball kamp ville vare i 3 timer. Meget af tiden var det rimelig kedeligt, det er jo bare avanceret rundbold, if you ask me. Jeg startede ud totalt udvidende, hvor jeg stillede massevis af spørgsmål, og det endte med, at en mand bagved mig blev så irriteret over det, at han prikkede mig på skulderen og forklarede mig de basale regler med strikes, balls og outs. Men derefter gik det også bedre. Jeg kan stadig ikke vurdere om bolden dømmes som ball eller strik, men det skal man vist også være rimelig hardcore for at kunne, men spillet endte med at give mening. Men ikke 3 timer lang mening. Giants vandt 4-3, og jeg fik efterfølgende af vide af nogle hollændske fyre, der havde været til kampen dagen før, som var endt 1-0, at vores kamp havde været meget bedre og mere spændende - Thank God, vi tog til den spændende kamp da så.
Det var fedt at opleve stemningen på stadionet, og man lader sig virkelig rive med, når der bliver skudt en god bold. Jeg følte mig endnu engang som en rigtig san francisco indbygger. Jeg kunne dog især godt lide pause underholdningen med kiss-cam, hvor tilfældige par i publikum kommer på storm skærm og skal kysse. Meget sødt og amerikansk!
Jeg er stadig en smule træt efter weekendens strabasser, så dem vil jeg fortælle om senere. Teaser: Bridgesmaids, eksamen, Napa wine trip, bay to breakers, shopping. I morgen står den på lækker eksamenslæsnings tur til Stanford University med Sara:) Godnat!
fredag den 13. maj 2011
If you can't find the freak on the bus, then you are probably the freak..
San Francisco er en freak magnet! Er du lidt skør i bolden, så vælger man åbenbart at bosætte sig i SF. Gadebilledet er fyldt af alle slags mennesker, og det er en af tingene, der gør det så nemt at blive forelsket i byen. Du ved simpelthen ikke, hvad du kommer til at støde på, når du bevæger dig udenfor din dør. It can be everything! Jeg har set nøgne mænd i kinky latex g-streng komme gående hånd i hånd ned af Castro en onsdag aften. Jeg har oplevet flere kinesere klippe deres negle (også tånegle) i munien (sporvogn/tram). Jeg er blevet lagt an på af en 45 årig britisk tryllekunster, så sent som i sidste uge. En lørdag morgen mødte jeg i bussen et bøsse par, den ene klædt i matros kostume og den anden i det ultimative dragqueen udstyr. Hvis du tror, du er lidt speciel, så er det højst sandsynligt, at du ikke er det, når du kommer til SF, fordi der skal godt nok meget til, for at man rigtig kan skille sig ud fra mængden i den her by - it is so fucking diverse!! I love it:)
Jeg undrer mig over, hvordan det kan lade sig gøre at i hver evig eneste muni eller bus uden undtagelse, er der altid 1 person, der absolut ikke er normal, som man helst skal undgå at sætte sig ved siden af. Jeg kan slet ikke beskrive de personligheder, jeg gennem min tid har været udsat for herovre. Jeg har set alt, hørt alt, lugtet alt!!! Og det bekymre mig lidt, at hvis jeg en dag ikke kan udpege freaken i bussen, så er det måske mig, der er freaken, som folk vælger ikke at sætte sig ved siden af... It could happen, hvis jeg blir i denne by for længe:)
Jeg undrer mig over, hvordan det kan lade sig gøre at i hver evig eneste muni eller bus uden undtagelse, er der altid 1 person, der absolut ikke er normal, som man helst skal undgå at sætte sig ved siden af. Jeg kan slet ikke beskrive de personligheder, jeg gennem min tid har været udsat for herovre. Jeg har set alt, hørt alt, lugtet alt!!! Og det bekymre mig lidt, at hvis jeg en dag ikke kan udpege freaken i bussen, så er det måske mig, der er freaken, som folk vælger ikke at sætte sig ved siden af... It could happen, hvis jeg blir i denne by for længe:)
 |
| Sjovt vejnavn. |
jeg føler mig som en meget heldig kartoffel for tiden
Jeg har haft en fantastisk uge og weekend. Selv det faktum, at det er mandag, har ikke kunnet få mig ned med nakken. Vejret er endelig blevet godt igen i SF, Skoleopgaverne kommer tilbage med Bs og As, jeg fandt $10 på gaden, busserne kører til tiden (sådan da, alt er relativt med offentlig transport i SF), dollar kursen er den laveste, den har været længe (503kr), hvilket giver en perfekt undskyldning for at shoppe ekstra (gik lidt amok i victoria secrets i går), jeg har overstået min længe frygtede policy debate, udsigt til roadtrip til LA, nyt HIMYM afsnit i aften (I see it before you do muahahha) selvtilliden er der, og jeg nyder det bare så længe, det nu varer ved.
Normalt ville jeg tænke, hvornår rammer karma mig så ekstra hårdt, men jeg har åbenbart overskud til bare at leve i nuet for tiden, hvilket er super skønt! :) Så yes, sikke en gang sød suppe, jordbær, vaniljekranse, sommerfugle og mælkebøtter. Men hey, det er nu ganske rart. Til interesserede flyver jeg hjem den 1. juni, og jeg håber ikke mit humør når at falde. Det er jo lige om lidt:)
Kiss Michelle
Normalt ville jeg tænke, hvornår rammer karma mig så ekstra hårdt, men jeg har åbenbart overskud til bare at leve i nuet for tiden, hvilket er super skønt! :) Så yes, sikke en gang sød suppe, jordbær, vaniljekranse, sommerfugle og mælkebøtter. Men hey, det er nu ganske rart. Til interesserede flyver jeg hjem den 1. juni, og jeg håber ikke mit humør når at falde. Det er jo lige om lidt:)
Kiss Michelle
 |
| Billede med vores Queens day outfit! |
mandag den 9. maj 2011
Google HQ
San Francisco er business centrum, det er her mange virksomheder har deres opstart og samtidig huser SF hovedkvarterne for nogle af de største og mest kendte virksomheder. Dette er Sillicon Valley! Rimelig naivt havde jeg regnet med at Sillicon Vally var et fysisk by/område, hvor alle virksomhederne havde deres hovedkvarter, apple, google, adobe etc etc., men det har jeg efterhånden erfaret, ikke helt er tilfældet. Massevis af disse high-tech virksomhederne er spredt over hele SF området, og er altså ikke koncentreret om et bestemt landområde. Jeg har altså lært, at Sillicon Valley mere er et begreb, hvorimod at langt de fleste af de større seje virksomheder fysisk er placeret i Palo Alto, som ligger 40 minutter syd fra SF med caltrain.
Og endnu engang var jeg en tur i Palo Alto, denne gang for at besøge Google!
Det var rimelig sejt at få adgang til så kæmpe og betydningsfuld en arbejdsplads. Jeg bruger jo google hver evig eneste dag!! Og på mange måder minder google om facebook, bare det er lidt sejere. Det bedste ved turen var, da vi blev sluppet løs i googles største kantine og fik følgende besked. Spis! Alt er gratis - and so we did. Vi har senere refereret til denne oplevelse som food-coma. Det var awesome:) Endvidere er det primære transportmiddel hos google cykler, så glæden var stor, da vi som ægte Århusianere fik fingre i et par cykle og så bare kunne cykle rundt i det gode vejr. Jeg savner at cykle, damn alle de bakker i SF (Ringgaden i Århus, er intet i forhold til nogle af de bakker herovre)
Og endnu engang var jeg en tur i Palo Alto, denne gang for at besøge Google!
Det var rimelig sejt at få adgang til så kæmpe og betydningsfuld en arbejdsplads. Jeg bruger jo google hver evig eneste dag!! Og på mange måder minder google om facebook, bare det er lidt sejere. Det bedste ved turen var, da vi blev sluppet løs i googles største kantine og fik følgende besked. Spis! Alt er gratis - and so we did. Vi har senere refereret til denne oplevelse som food-coma. Det var awesome:) Endvidere er det primære transportmiddel hos google cykler, så glæden var stor, da vi som ægte Århusianere fik fingre i et par cykle og så bare kunne cykle rundt i det gode vejr. Jeg savner at cykle, damn alle de bakker i SF (Ringgaden i Århus, er intet i forhold til nogle af de bakker herovre)
XOXO Michelle (jeps, ligesom i gossip girl;) )
torsdag den 5. maj 2011
Det der med networking og business stuff...
Min dejlige veninde Sara er herovre i SF på et internship. Og hun er simpelthen så sej! Efter hun fik overvundet diverse forhindringer på hendes vej, fik hun en plads hos et lille entrepreneurial virksomhed, you noddle, hvor hun laver alt det, som jeg engang også skal blive god til i følge min uddannelsesbeskrivelse. Takket været hende er jeg blevet introduceret til en helt anden del af San Francisco end den jeg er i kontakt med via min skole. Jeg er altid velkomne til deres networking events, selvom jeg bare er en ubetydelig studerende, og jeg har derved fået udvidet min horisont en lille smule ved at tale med nogle af disse business people, som jeg, en helt almindelig gennemsnitlig person, vælger at kalde dem. Min grænse for small-talking er helt klart blevet rykket, jeg er ikke særlig god til det, og jeg bryder mig ikke særlig meget om det. Men jeg har måtte bide det i mig i disse situationer, og jeg tror, dette er, hvad man kalder networking.. maybe. Og på en eller anden måde har jeg formidlet min accept ind til endnu et arrangement i aften, hvor jeg så skal konversere med teknologi nørder... øhm.. og så noget med øl og pizza! Så kan i selv regne ud, hvilken faktor der vægtede højest på min liste.
Anywho, jeg kunne selvfølgelig ikke bare gribe den her business del af mit liv normalt an, så det endte med, jeg røg på date (Dette er vist også, hvad man kalder networking:) ) med en af Sara's kollegaer fra Holland, som for at sige det mildt har alt kørende for sig, lige fra egen båd (!!? godt nok i Holland), til egen virksomhed, og snart 2 styk master degrees i en alder af 25 år. Ja, så følte jeg lige pludselig, jeg ikke havde opnået så meget med mit liv endnu... Men det kan stadig nås. Jeg er hvert fald begynde at lege med tanken om at tage et år efter min bachlor, hvor jeg kan få mig noget ordentlig praktisk erfaring indenfor kommunikation/HR/PR etc. you name it. Meeen der er heldigvis et år endnu at nyde det uforpligtende studieliv i Århus.
Anywho, jeg kunne selvfølgelig ikke bare gribe den her business del af mit liv normalt an, så det endte med, jeg røg på date (Dette er vist også, hvad man kalder networking:) ) med en af Sara's kollegaer fra Holland, som for at sige det mildt har alt kørende for sig, lige fra egen båd (!!? godt nok i Holland), til egen virksomhed, og snart 2 styk master degrees i en alder af 25 år. Ja, så følte jeg lige pludselig, jeg ikke havde opnået så meget med mit liv endnu... Men det kan stadig nås. Jeg er hvert fald begynde at lege med tanken om at tage et år efter min bachlor, hvor jeg kan få mig noget ordentlig praktisk erfaring indenfor kommunikation/HR/PR etc. you name it. Meeen der er heldigvis et år endnu at nyde det uforpligtende studieliv i Århus.
mandag den 2. maj 2011
I ♥ SF
Jeg tror, virkelig jeg er ved at blive lidt forelsket i den her by. Det hele har været op- og nedture, men nu tror jeg endelig, jeg er ved at have fundet mig ordentligt tilrette, og så går det op for mig at om 1 måned, så bor jeg ikke here længere. Puha, det er en hård tanke at bearbejde! Jeg får faktisk lidt ondt i maven, som jeg sidder her og skriver ordene/siger det højt.
De bruger tit udtrykket herovre: It's inevitable, og jeg synes, det passer godt på situationen. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Tiden går, brug den vel, sagde min efterskole forstander altid, har jeg nu også gjort det ordentligt?? I hope so!
Dermed ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem, fordi det gør jeg - meget endda. Men jeg får aldrig muligheden for at bo her igen.. (I hvert fald ikke de næste 2 år, eftersom den danske stat (og norskee/svenske/ hollandske) laver J-1 visums således, at vi ikke kan få opholdstilladelse i USA igen indenfor de næste 2 år. De vil holde på os kloge hoveder derhjemme... siger vi til hinanden herovre)
Men SF er bare noget helt specielt, og det er virkelig gået op for mig, at jeg aldrig får det tilbage igen. Må jeg ikke nok bare blive her liiiidt længere...? Det hele rammer hårdt, jeg har lige købt min flybillet hjem, så det betyder, at om 1 måned så har jeg dansk jord under mig igen (rugbrød, leverpostej, grillpølser, saltlakrids - mmm) Jeg har så ingen lejlighed og intet arbejde derhjemme, men jeg har heldigvis en masse dejlige mennesker, som jeg ser frem til at se igen:)
De bruger tit udtrykket herovre: It's inevitable, og jeg synes, det passer godt på situationen. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Tiden går, brug den vel, sagde min efterskole forstander altid, har jeg nu også gjort det ordentligt?? I hope so!
Dermed ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem, fordi det gør jeg - meget endda. Men jeg får aldrig muligheden for at bo her igen.. (I hvert fald ikke de næste 2 år, eftersom den danske stat (og norskee/svenske/ hollandske) laver J-1 visums således, at vi ikke kan få opholdstilladelse i USA igen indenfor de næste 2 år. De vil holde på os kloge hoveder derhjemme... siger vi til hinanden herovre)
Men SF er bare noget helt specielt, og det er virkelig gået op for mig, at jeg aldrig får det tilbage igen. Må jeg ikke nok bare blive her liiiidt længere...? Det hele rammer hårdt, jeg har lige købt min flybillet hjem, så det betyder, at om 1 måned så har jeg dansk jord under mig igen (rugbrød, leverpostej, grillpølser, saltlakrids - mmm) Jeg har så ingen lejlighed og intet arbejde derhjemme, men jeg har heldigvis en masse dejlige mennesker, som jeg ser frem til at se igen:)
tirsdag den 26. april 2011
Awesome ny ankommet danske ting!!!
1) Spray deodorant (man kan ikke få normale deodoranter herovre?? :S)
2) Lakridser (og andet lækkert dansk slik)
3) Påskeæg med marcipan
4) Rugbrødsblandinger
5) Makrel i tomat
6) Knorr Béarnaise sovs
7) Stine
Naturligvis i helt tilfældig rækkefølge!
2) Lakridser (og andet lækkert dansk slik)
3) Påskeæg med marcipan
4) Rugbrødsblandinger
5) Makrel i tomat
6) Knorr Béarnaise sovs
7) Stine
Naturligvis i helt tilfældig rækkefølge!
torsdag den 21. april 2011
Some action in the sunset - Reflektion over at sf kan være et farligt sted
Jeg ved ikke, om jeg har skrevet det før, men vi bor 4 piger i vores lejlighed. Og lige pt. har vi kvindefald eftersom Stine er i DK. Og så kl 3 forleden nat vågner jeg ved, at det ringer på døren. Lidt efter hører jeg stemmer og råben, og jeg beslutter at stå op og finde ud af, hvad der foregår. Et par minutter senere står vi alle tre piger, skræmte og søvndrukne og lytter ved vores hoveddør. Vores landlord Jake står ved vores hovedport og skændes med en random fyr, der står og råber og ryster i porten for at komme ind - han vil simpelthen ikke gå. Efter flere trusler ender det med, at Jake ringer til politiet. (Vi bor heldigvis således, at der først er en port man skal ind af med en nøgle (eller blive buzzet ind), og så en anden nøgle til vores hoveddør.)
Alt imens en politibil 5 minutter senere ankommer, står vi stadig ovenpå og forsøger at følge med i, hvad der foregår. Ingen af os er modige nok til at gå nedenunder. En tanke bliver ved med at fare gennem mit hoved: What if he has a gun? Efter laaaang tid får politiet overtalt den tilsyneladende hjemløse, fulde og stofpåvirket mand til at gå sin vej, og resten af natten cirkulerer de omkring vores gade i Sunset nabolaget. Jake kommer op og forklare os situationen.. eller hvad der nu kan forklares... Han aner ikke hvem manden er, eller hvorfor han valgte at ringe på vores dør, men en ting er sikkert, vi skal ikke lukke ham ind, hvis han kommer tilbage igen. Måske er jeg en kylling, men jeg falder ikke i søvn igen før efter kl. 6 om morgenen. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg følte ikke ligefrem, at vi var i nogen form for fare. Men der er så mange freaks herovre, og man ved aldrig hvad de kan finde på!
Vi er også rimelig overbevidste om, at den anden side af vores gade bliver benyttet til at forhandle stoffer. For det første er det en rimelig gusten udseende bygning, som eftersigende er en skole for unge med problemer. For det andet så hænger der et par gummisko i el-ledning, som åbenbart skulle signalere, at det er et sted, hvor man kan købe stoffer. For det tredje så går der altid de samme mennesker frem og tilbage foran bygningen. En mand har sin daglige rutine der mellem 9-13, hvor han bare går frem og tilbage og ryger cigaretter. Og vi ved hvert fald, at vores nabo er hyppig hash forbruger. Men det er nu rimelig standart i SF. Hanna er overbevidst om, at hun i sidste uge så en sort fyr ligge en pose bag en busk, hvorefter han sendte hende et advarende blik.
Og så sent som i sidste uge fortalte Katrine mig om 3 norske turister, der var blevet overfaldet med kniv midt om natten i Tenderloin. Det er også et rimelig dumt kvarter at gå rundt i midt om natten, men det er historier som disse, hvor det lige pludselig går op for en, at det virkelig er en storby, man bor i - både på godt og ondt.
Jeg vælger at slutte dette indlæg med en negativ feeling, men jeg vil bemærke, at ja her er mange underlige og til tider skræmmende personligheder. Men det er, hvad der sker, når man er samlet så mange mennesker i en by. Og som man siger, freaks tiltrækker freaks - maybe I'm a freak;) Michelle
Alt imens en politibil 5 minutter senere ankommer, står vi stadig ovenpå og forsøger at følge med i, hvad der foregår. Ingen af os er modige nok til at gå nedenunder. En tanke bliver ved med at fare gennem mit hoved: What if he has a gun? Efter laaaang tid får politiet overtalt den tilsyneladende hjemløse, fulde og stofpåvirket mand til at gå sin vej, og resten af natten cirkulerer de omkring vores gade i Sunset nabolaget. Jake kommer op og forklare os situationen.. eller hvad der nu kan forklares... Han aner ikke hvem manden er, eller hvorfor han valgte at ringe på vores dør, men en ting er sikkert, vi skal ikke lukke ham ind, hvis han kommer tilbage igen. Måske er jeg en kylling, men jeg falder ikke i søvn igen før efter kl. 6 om morgenen. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg følte ikke ligefrem, at vi var i nogen form for fare. Men der er så mange freaks herovre, og man ved aldrig hvad de kan finde på!
Vi er også rimelig overbevidste om, at den anden side af vores gade bliver benyttet til at forhandle stoffer. For det første er det en rimelig gusten udseende bygning, som eftersigende er en skole for unge med problemer. For det andet så hænger der et par gummisko i el-ledning, som åbenbart skulle signalere, at det er et sted, hvor man kan købe stoffer. For det tredje så går der altid de samme mennesker frem og tilbage foran bygningen. En mand har sin daglige rutine der mellem 9-13, hvor han bare går frem og tilbage og ryger cigaretter. Og vi ved hvert fald, at vores nabo er hyppig hash forbruger. Men det er nu rimelig standart i SF. Hanna er overbevidst om, at hun i sidste uge så en sort fyr ligge en pose bag en busk, hvorefter han sendte hende et advarende blik.
Og så sent som i sidste uge fortalte Katrine mig om 3 norske turister, der var blevet overfaldet med kniv midt om natten i Tenderloin. Det er også et rimelig dumt kvarter at gå rundt i midt om natten, men det er historier som disse, hvor det lige pludselig går op for en, at det virkelig er en storby, man bor i - både på godt og ondt.
mandag den 18. april 2011
SF just rocked my world.. i form af et vaske ægte jordskælv!
Jeg har nu oplevet mit første jordskælv. Med en magnitude på 3.8 kan jeg nu krydse det punkt af på min "must try when in SF" liste. Det varede ikke længere end 5 sekunder og det føltes mest som, når et fly lander. Men jeg sad ikke i et fly men i vores spisestue og mærkede og kunne se at huset rystede. Exciting!!! Og jeg blev lige informeret om at det er årsdagen for det alt ødelæggende jordskælv i SF år 1906 - Det er noget af et tilfælde!
Plus SF state har været uden strøm hele dagen, så nu er alle timer aflyst. Endvidere skulle der pga. jordskævlet være et gas leak i skolens kantinen, så SF State kan vist godt karakteriseres som værende usikker grund i dag. Som en fornuftig studerende bør man udnytte dette ved at få lavet nogle fortabte lektier... men jeg tror i stedet, jeg vil fejre mit jordskælv og det faktum at jeg ikke skal have time i aften fra 18-21:)
Plus SF state har været uden strøm hele dagen, så nu er alle timer aflyst. Endvidere skulle der pga. jordskævlet være et gas leak i skolens kantinen, så SF State kan vist godt karakteriseres som værende usikker grund i dag. Som en fornuftig studerende bør man udnytte dette ved at få lavet nogle fortabte lektier... men jeg tror i stedet, jeg vil fejre mit jordskælv og det faktum at jeg ikke skal have time i aften fra 18-21:)
onsdag den 13. april 2011
Facebook, Stanford, Mystik og sightseeing
Advarsel: Dette er en lang smøre, så hvis du kun har kort tid, så bare kig på billederne:)
Dette har været en fantastisk weekend, mest af alt fordi jeg slet ikke har lavet nogle lektier. Der har sikkert været nok at lave, de er bare blevet skubbet i baggrunden, og i stedet havde jeg viet hele weekenden til morskab.
Morskab #1: Fredag var vi i Palo Alto for at besøge Facebooks hovedkvarter. Eventen var blevet arrangeret af IEEC vores studenter gruppe på skolen. Billetterne til denne event var blevet udsolgt på 45 minutter, og vi taler altså 50 billetter. Så man kan roligt sige, det var en populær tur. Og det levede da også op til forventninger. Facebook er jo den ultimative arbejdsplads. Kæmpe åbne lokaler med skrivebord over det hele, hvor kommunikationen kan flyde frit, fordi der som sådan ikke er nogle hierakier. De har diverse adspredelses muligheder på deres arbejdsplads, og de bliver udnyttet til fulde. Man kan lige nuppe en omgang guitarhero eller spise en lækker frokost. Mulighederne er uendelige, fordi filosofien er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, det er sådan, man får de gode ideer. På vores tur rundt fik vi et lille indblik i den afslappede stemning. Og det var ikke nogen overraskelse, at stort set samtlige computerskærme var åbne på facebook...
Som toppen på kransekagen mens vi står udenfor ved deres basketball bane, kommer selveste Mark Zuckerberg gående. Der gik et kæmpe sus igennem vores gruppe. Alle vente sig om og ignorerede vores tourguide og fokuserede i stedet deres opmærksomhed på dette lille individ. 26 år gammel, klædt i kedelig grå t-shirt, jeans og sneakers... ikke just hvad man forventer af en person, der har opnået, hvad han allerede har opnået. Time Magazine Person of the year 2010, for slet ikke at forglemme alle de penge, han har stående på sin bankkonto. Hvis det var mig stod den helt klart på shopping, men det lignede ikke ligefrem, han havde været afsted. Vores guide fortalte os, at det var lige før, han ikke havde taget slips og jakkesæt på, da Præsident Obama var på besøg tidligere. Men world leader trumfer alligevel mange millionær og opfinder af verdensomspændende social network. Alt i alt lignede han en almindelig genert nørd - nothing special really.. Men der er jo bare lige den ting, at det er han faktisk, noget helt specielt:)
Morsomhed #2: Stanford University! Facebook hovedkvarteret ligger 10 minutters gang fra Stanford, så vi tilbragte eftermiddagen der. Og jeg ville virkelig ønske, jeg havde pengene til at læse sådan et sted. Desværre koster det omkring $45,000 pr. år, hvilket er ufattelig mange penge, så jeg forstår slet ikke, at unge studerende kan have råd til det. Men det er trods alt en af de mest prestigsfyldte skoler i USA. Selve campus var fantastisk smukt, det lignede mere en romersk/italiensk by end en skole. Og de studerende jeg kort stødte på virkede ud af til mere modne og fornuftige fremfor de dovne amerikanere, vi er på hold med. (Sidebemærkning: Hvordan er det muligt for jeg og Stine at få straight A's i et fag som Human Ressource Management på graduate niveau, hvorimod amerikanerne i vores gruppe får B og C? Ikke at jeg beklager mig, men niveauet er en del lavere herovre. Tilbragte sidste søndag med at skrive et engelsk essay om the American Dream - hello gymnasie niveau. Jeg lyder snobbet, når jeg siger sådan, men det skal simpelthen opleves, for at man kan forstå, hvad jeg mener..)
Eller også skal man bare score en stanford studerende, de må være både intelligente og rige.. hehe.. Jeg blev faktisk taget for at være stanford studerende. Da jeg havde købt en cafe Latte og stod og fyldte sukker i den (yes I still need it), spurgte en studerende mig, om jeg mente, vi kunne smugle vores kaffekrus ind i biblioteket uden at blive opdaget - Yay - jeg var stolt:) (jajaja, det er altså de små glæder i livet der tæller...) Alt i alt kunne jeg konkluderede, at SF State er en sørgelig undskyldning af et universitet at være... hvert fald når man sammenligner med et som Stanford!
Morsomhed #3: Mystery spot i Santa Cruz. Lørdag stod den på roadtrip med IEEC til Santa Cruz, hvor jeg havde været med til at arrangere turen. Vi besøgte et sted kaldet Mystery spot, som virkelig var mystisk. Det er svært at forklare, men det er ligesom, tyngdekraften er anderledes der. F.eks. hvis man står ret op, så hælder man faktisk helt vildt. Det ser sygt ud, og det føles ligeså. Man blev helt svimmel og fik næsten kvalme (lidt som at være køresyg). Man have svært ved at bevæge sig rundt - lidt som at være fuld, bare uden at have indtaget alkohol. Billederne blev ikke så gode, men de viser lidt, hvad jeg mener. Det var virkelig underligt. Selve Santa Cruz boardwalken var lidt af en skuffelse, så det gider jeg ikke bruge plads på at fortælle om.
Morsomhed #4: Bilerne vi havde lejet til Santa Cruz turen, fik vi lov at beholde om søndagen også (gratis!!!), så derfor besluttede vi, at den stod på lidt SF sightseeing. Så med Sara på bagsædet kørte vi til Sausalito, som er en lille hyggelig by, der ligger på den anden side af Golden Gate Bridge. Her nød vi solen, en is og udsigten over til SF skyline. Og jeg synes stadig, at broen er utrolig smuk:)
Derefter kørte vi til Lombard Street - the crookedest street in the world. Men udfordringen lå mere i at komme til toppen af bakken, så vi kunne køre ned at Lombard. SF er jo bygget på masser af bakker, og den vi skulle op af for at nå vores turist mål var noget nervepirrende. Jeg forsøgte at tage et billede fra passagersædet -->
Men til toppen kom vi. Og så fik vi da den ægte turist oplevelse med!
Nu vil jeg standse min monolog og vende min opmærksomhed mod en ny slags Ben & Jerry's, som jeg (u)heldigvis kom til at købe i SafeWay i dag. Den hedder "Phish food": Chocolate ice Cream with Gooey Marshmallow, Caramel swirls & fudge fish. Yes I know it sounds awesome!! De kan hvert fald finde ud af at lave is amerikanerne - Jeg kommer nok hjem nogle kilo tungere, men det er det hele værd.. :P
TTYL Michelle (yes jeg prøver at lære det fancy sms sprog, de benytter sig af herovre..)
Dette har været en fantastisk weekend, mest af alt fordi jeg slet ikke har lavet nogle lektier. Der har sikkert været nok at lave, de er bare blevet skubbet i baggrunden, og i stedet havde jeg viet hele weekenden til morskab.
Morskab #1: Fredag var vi i Palo Alto for at besøge Facebooks hovedkvarter. Eventen var blevet arrangeret af IEEC vores studenter gruppe på skolen. Billetterne til denne event var blevet udsolgt på 45 minutter, og vi taler altså 50 billetter. Så man kan roligt sige, det var en populær tur. Og det levede da også op til forventninger. Facebook er jo den ultimative arbejdsplads. Kæmpe åbne lokaler med skrivebord over det hele, hvor kommunikationen kan flyde frit, fordi der som sådan ikke er nogle hierakier. De har diverse adspredelses muligheder på deres arbejdsplads, og de bliver udnyttet til fulde. Man kan lige nuppe en omgang guitarhero eller spise en lækker frokost. Mulighederne er uendelige, fordi filosofien er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, det er sådan, man får de gode ideer. På vores tur rundt fik vi et lille indblik i den afslappede stemning. Og det var ikke nogen overraskelse, at stort set samtlige computerskærme var åbne på facebook...
Som toppen på kransekagen mens vi står udenfor ved deres basketball bane, kommer selveste Mark Zuckerberg gående. Der gik et kæmpe sus igennem vores gruppe. Alle vente sig om og ignorerede vores tourguide og fokuserede i stedet deres opmærksomhed på dette lille individ. 26 år gammel, klædt i kedelig grå t-shirt, jeans og sneakers... ikke just hvad man forventer af en person, der har opnået, hvad han allerede har opnået. Time Magazine Person of the year 2010, for slet ikke at forglemme alle de penge, han har stående på sin bankkonto. Hvis det var mig stod den helt klart på shopping, men det lignede ikke ligefrem, han havde været afsted. Vores guide fortalte os, at det var lige før, han ikke havde taget slips og jakkesæt på, da Præsident Obama var på besøg tidligere. Men world leader trumfer alligevel mange millionær og opfinder af verdensomspændende social network. Alt i alt lignede han en almindelig genert nørd - nothing special really.. Men der er jo bare lige den ting, at det er han faktisk, noget helt specielt:)
 |
| Så det var måske ikke helt tilladt at tage billeder, men det lykkedes alligevel en i blandt os at få sneget sig til et lille snapshot, som nu er blevet delt til alle via facebook. Gad vide hvor længe der går, før Mark sletter det.. Eller tagger sig selv.. Det ville da give udtryk for, at manden har humor, selvom han har dårlig tøjstil:) |
Eller også skal man bare score en stanford studerende, de må være både intelligente og rige.. hehe.. Jeg blev faktisk taget for at være stanford studerende. Da jeg havde købt en cafe Latte og stod og fyldte sukker i den (yes I still need it), spurgte en studerende mig, om jeg mente, vi kunne smugle vores kaffekrus ind i biblioteket uden at blive opdaget - Yay - jeg var stolt:) (jajaja, det er altså de små glæder i livet der tæller...) Alt i alt kunne jeg konkluderede, at SF State er en sørgelig undskyldning af et universitet at være... hvert fald når man sammenligner med et som Stanford!
Morsomhed #3: Mystery spot i Santa Cruz. Lørdag stod den på roadtrip med IEEC til Santa Cruz, hvor jeg havde været med til at arrangere turen. Vi besøgte et sted kaldet Mystery spot, som virkelig var mystisk. Det er svært at forklare, men det er ligesom, tyngdekraften er anderledes der. F.eks. hvis man står ret op, så hælder man faktisk helt vildt. Det ser sygt ud, og det føles ligeså. Man blev helt svimmel og fik næsten kvalme (lidt som at være køresyg). Man have svært ved at bevæge sig rundt - lidt som at være fuld, bare uden at have indtaget alkohol. Billederne blev ikke så gode, men de viser lidt, hvad jeg mener. Det var virkelig underligt. Selve Santa Cruz boardwalken var lidt af en skuffelse, så det gider jeg ikke bruge plads på at fortælle om.
 |
| Jeg og Stine står almindeligt på bord (troede vi) men i virkeligheden står vi helt skævt. Det var virkelig skørt. |
 |
| Og Andy hænger helt skævt her. Men også kig på folks ben i baggrunden, de hælder helt forkert. |
 |
| Like I said - Crazy! Videoen nedenfor viser lidt mere hvor skørt det hele var: |
Morsomhed #4: Bilerne vi havde lejet til Santa Cruz turen, fik vi lov at beholde om søndagen også (gratis!!!), så derfor besluttede vi, at den stod på lidt SF sightseeing. Så med Sara på bagsædet kørte vi til Sausalito, som er en lille hyggelig by, der ligger på den anden side af Golden Gate Bridge. Her nød vi solen, en is og udsigten over til SF skyline. Og jeg synes stadig, at broen er utrolig smuk:)
 |
| Jeg kan stadig ikke tro, at jeg virkelig bor her! |
Derefter kørte vi til Lombard Street - the crookedest street in the world. Men udfordringen lå mere i at komme til toppen af bakken, så vi kunne køre ned at Lombard. SF er jo bygget på masser af bakker, og den vi skulle op af for at nå vores turist mål var noget nervepirrende. Jeg forsøgte at tage et billede fra passagersædet -->
Men til toppen kom vi. Og så fik vi da den ægte turist oplevelse med!
 |
| På vej ned a Lombard Street |
 |
| Sådan ser den ud fra the Coit Tower. Rimelig cool, right!? |
TTYL Michelle (yes jeg prøver at lære det fancy sms sprog, de benytter sig af herovre..)
mandag den 11. april 2011
Listen, der burde være nem at lave...
Jeg er lidt i chok her. Jeg sad og ville skrive en liste til Stine over ting, hun skulle bringe med sig tilbage fra Danmark og det eneste jeg kunne komme på var: 1)Påskeæg 2)Saltlakrids 3)Knorr og 4)Rugbrødsblandinger.. Kan det virkelig passe, at der ikke er andet at savne ved Danmark (af faktiske ting, der kan pakkes ned i en kuffert..) Der er selvfølgelig også leverpostej, grillpølser og ostehapser, men det kan desværre ikke holde til en længere flyvetur... Men that's it.. Hmm.. Tilpasning til ny livsstil? Er jeg virkelig blevet så van til den amerikanske etikette, at jeg har glemt de gode ting ved Danmark? skræmmende!! Men jeg ville nu give mange bøtter af B&J for en pose piratos eller en skive rund ost...
onsdag den 6. april 2011
Genbrug og lakridser
Jeg er efterhånden ved at være mere og mere en ægte San Franciscaner, fordi i går tog jeg min første ting fra gaden!! Okay, hvad mener jeg så med det? Det er normen her i byen at de ting man ønsker at smide ud, men som man mener andre folk kan få glæde af, sætter man på gaden. Og sansynligvis kommer der en og samle tingene op. Det er det ultimative genbrugssystem! :) Det er normalt i gadebilledet, at støde på madresser, stole og kasser med diverse ting og sager. En dag var jeg lige ved at hoppe af munien, (bussen) fordi jeg så en støvsuger på et gadehjørne, den vi har kan ikke rigtig finde ud af at suge længere.
Men hvad var det så for en ting jeg samlede op i går aftes...? Der stod et par skistøvler, som jeg kraftigt overvejede at tage med, men Stine pointerede at dem ville jeg aldrig kunne få med hjem igen, så dem lod jo stå til en anden heldig finder. MEN jeg tog 2 grise figurere med hjem! Jeg har ikke helt regnet deres funktion ud endnu, men de pynter fint inde i stuen. Og de fik Kathrine til at grine, da jeg begejstret kom ind af døren med dem.
Igen idag er der study abroad fair på skolen, så vi skal over og viser de danske farver og reklamere for -,hvor awesome Danmark og ASB er. I går endte det med at en svensk fyr spiste alle vores lakridser (og jeg spiste nok også nogle stykker lakridser). Jeg savner lakridser!! Hint hint!:)
Men hvad var det så for en ting jeg samlede op i går aftes...? Der stod et par skistøvler, som jeg kraftigt overvejede at tage med, men Stine pointerede at dem ville jeg aldrig kunne få med hjem igen, så dem lod jo stå til en anden heldig finder. MEN jeg tog 2 grise figurere med hjem! Jeg har ikke helt regnet deres funktion ud endnu, men de pynter fint inde i stuen. Og de fik Kathrine til at grine, da jeg begejstret kom ind af døren med dem.
Igen idag er der study abroad fair på skolen, så vi skal over og viser de danske farver og reklamere for -,hvor awesome Danmark og ASB er. I går endte det med at en svensk fyr spiste alle vores lakridser (og jeg spiste nok også nogle stykker lakridser). Jeg savner lakridser!! Hint hint!:)
lørdag den 2. april 2011
Shopping tur i the Mission med Sara og Stine.
1. ekspedient: Are you girls from Ireland?
Us: No, we are from Denmark
2. ekspedient: They said they were Danish, They are Danish, you know... (kort pause) So do you speak South African?
Us: No.......
2. ekspedient: Arhh okay, but there is a lot of Dutch people, who goes to South Africa....
åhhh Amerika, for satan da!!!!
Us: No, we are from Denmark
2. ekspedient: They said they were Danish, They are Danish, you know... (kort pause) So do you speak South African?
Us: No.......
2. ekspedient: Arhh okay, but there is a lot of Dutch people, who goes to South Africa....
åhhh Amerika, for satan da!!!!
fredag den 1. april 2011
Springbreak - Vegas!!
Med vores kufferter trækkende efter os og stadig en smule gabende fandt vi vej gennem et kæmpe casino til vores tårn (lol), hvor vi skulle bo de næste 4 dage.
 |
| Lækre desserter!! |
 |
Getting ready! |
Efter at have tilbragt dagen med lækker solskin og shopping havde vi en fantastisk fødselsdags aften i vente. Vi spiste den dejligste middag på et tapas sted, hvorefter vi begav os afsted for at finde et passende dansested. Og der gik ikke længe før vi blev tilbudt (gratis selvfølgelig) VIP treatment og fri champagne på EVE (Eva Langorias - desperate housewives - natklub). Det var en fantastisk aften - Sara fik den perfekte fødselsdag:)
 |
Lyserøde bobler! For at være ærlig så forløb lørdag og søndag stort set lige sådan. Lækker mad, shopping, sightseeing, fest og alkohol. Dog var søndag lidt ekstra speciel fordi vi om dagen havde mødt en pige, som havde fået os på VIP gæsteliste til XS. Den fedeste natklub i Vegas. Så vi ankom til klubben med højt humør og højtløftet hoved, hvorefter dørmanden fortalte os, at vi skulle stille os ned bagerst i køen. Det blev vi en del utilfredse med eftersom køen var den længste kø jeg nogensinde har set. (It just kept going!!) Og vi var blevet lovet VIP treatment = springe køen over, gratis indgang og drinks. Stemningen i køen var dog god, men vores glæde var ikke til at skjule, da en fyr med et clipboard kom hen til os noterede noget på sin liste og derefter ledte os ud af køen, hele vejen ned langs den til klubbens indgang, hvor vi gik lige ind. Sjældent har jeg følt mig så sej!! OG det var et megaa fedt sted!! |
Næste morgen med kæmpe tømmermænd sagde Stine og Jeg farvel til de andre piger. De skulle hjem til SF og på arbejde, hvorimod vi lejede en bil og kørte ad route 66 til Grand Canyon, som var rigtig smuk. Nu er vi tilbage i SF og har stadig ferie. Desværre har vi lige 2 essays der skal skrives inden mandag aften. Jeg ville ønske, man kunne opleve alt der her uden at skulle bekymre sig om lektier også. Well det var en lille update - godnat herfra!
mandag den 14. marts 2011
Am I American now...?
Jeg sidder her og spiser mine take away rester af sweet and sour pork og dumplings fra søndag aften (med spisepinde, jeg bliver bedre og bedre!! Selvom jeg stadig foretrækker at spise sushi med folk jeg kender eftersom det nemt kan komme til at ligne Hirosima efter jeg er færdig). Men jeg kan ikke helt lade være med at grine lidt af min frokost situation. Jeg har flere gange udtrykt mig negativt omkring den amerikanske kultur og alligevel, om jeg vil det eller ej, er jeg begyndt at tillægge mig flere vaner og forhold, som jeg vil karakteriser som værende amerikanske.. Det er vel det man kalder at tilpasse sig og integrere sig... aii?
Ting jeg er blevet afhængig af:
Ting jeg er blevet afhængig af:
#1 Skinny almonde late $2,95 (I min 3 timers forelæsning i International Human Resource Management er dette ofte dagens helt)
#2 Ben & Jerry's (Alle de fantastiske smagsvarianter, og man blive jo nødt til at smage dem alle, og til den ringe sum af $3,5 pr. bøtte (excl. tax) er det alt for billigt i forhold til DK - sidst prøvet: "Caramel sutra"- se billede til højre. Det illustrer også hvordan jeg tilbragte Valentines Day med pigerne)
#3 CBS (Det nyeste afsnit af "How I Met Your Mother" hver mandag aften)
#4 Cedar Cheese (It's awesome)
#5 Take away food (Chinese, Indian, Sushi - you name it, I've tried it)
#6 Walgreens (Denne butiker overalt og har alt, man har brug fra. Lige fra medicin til mælk til webcamera)
#7 Diet coke (er efterhånden blevet standart drikkels når vi spiser ude)
#8 Dumme engelske ord:
Det herlige adjektiv "Awesome"
Fyldordet "like", som amerikanerne selv anvender i hver eneste sætning og det lyder forfærdeligt.
"Oh really...." som svar på diverse statements.
Jeg begynder at frygte at mit ordforråd ikke bliver uvidet, men snarer indskrænket...
Og jeg er sikker på, at jeg sagtens kunne uddybe listen yderligere.. Det er skræmmende, men måske ligger der en amerikaner gemt i os alle, der bare venter på at få lov til at komme frem...
Abonner på:
Opslag (Atom)